Det offentlige underskud vokser

Skønnet for underskuddet på de offentlige finanser i år vil sandsynligvis kunne fastholdes af regeringen trods de lidt svagere økonomiske udsigter. Men til næste år vil underskuddet blive markant større end i år.

Både i år og sidste år er regeringen blevet reddet af danskernes store interesse for at omlægge kapitalpensioner til alderspensioner. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt

Både i år og sidste år er regeringen blevet reddet af danskernes store interesse for at omlægge kapitalpensioner til alderspensioner. Det er for at spare lidt i skat, at tusindvis af danskere har valgt at betale skatten på deres pensionsopsparing nu, i stedet for senere. Det menes at have givet staten en ekstraordinær indtægt på 28,5 milliarder kroner sidste år og 30 milliarder kroner i år, hvilket holder det offentlige underskud nede.

»Men tallet er meget usikkert. Det kan godt blive en del større, hvis mange omlægger deres pensioner frem mod nytår,« siger Helge J. Pedersen, der er cheføkonom hos Nordea.

Af samme grund er det meget usikkert, om regeringen vælger at ændre skønnet for det ventede underskud i år og til næste år, når de tirsdag fremlægger et nyt forslag til næste års finanslov.

Regeringen har i sin seneste analyse af dansk økonomi fra maj stillet et underskud i udsigt på de offentlige finanser på 26,7 milliarder kroner i år.

Men meget tyder på, at der er kommet flere penge i statskassen end først skønnet, sådan at underskuddet kan fastholdes, selv om dansk økonomi formentlig er på vej mod en svagere periode end skønnet.

De bedre offentlige finanser skyldes blandt andet, at kursen på aktier og obligationer i år er steget ganske betydeligt, og indtægterne fra pensionsskatten på 15,3 procent af det samlede afkast på pensioner derfor vil blive større end ventet.

Stort underskud i 2015

Muligvis har der også været en større indtægt fra moms og afgifter, end regeringen har skønnet. De offentlige finanser er også meget følsomme over for indtægterne fra Nordsøen, som påvirkes både af dollarkursen og olieprisen, ligesom erhvervslivets selskabsskatter også har det med at suse en del op og ned alt efter, om tiderne er gode eller ej.

Til næste år, hvor der ikke kommer ekstra penge i kassen fra omlægning af danskernes pensioner, ventes derimod et underskud på 58 milliarder kroner. Det svarer til tre procent af bruttonationalproduktet. Dermed går underskuddet helt op til den grænse, som EU tillader, hvorfor der umiddelbart ikke er noget særligt råderum på finansloven til finanspolitiske lempelser. Også det såkaldte strukturelle underskud, der er det løbende underskud renset for konjunktur og særlige engangsindtægter, ventes til næste år at komme uhyre tæt på de 0,5 procent af BNP, som budgetloven tillader. Så spillerummet for at bruge penge på næste års finanslov er på forhånd yderst begrænset for finansminister Bjarne Corydon (S).