Det offentlige forbrug vokset til 23.600 kr. pr. dansker i kvartalet

Det offentlige forbrug skyder i vejret og kom op på 135,6 mia. kr. i 3. kvartal. Det er det hidtil højeste niveau, fremhæver Dansk Erhverv. Nykredit sender en advarsel til regeringen om, at den skal passe på med finanspolitikken.

Foto: Morten Stricker. Det offentlige forbrug i Danmark vokser og den offentlige sektor er ikke ved at blive udsultet, mener Dansk Erhverv.
Læs mere
Fold sammen

Den offentlige sektor i Danmark er ikke ved at blive udsultet. Målt i løbende priser kom det offentlige forbrug op på 135,6 mia. kr. i 3 kvartal. Det var 5,5 mia. kr. mere end i 3. kvartal året før. Det viser helt nye tal fra Danmarks Statistik.

Det offentlige forbrug i 3. kvartal svarer til 23.600 kr. pr. dansker, og stigningen er på næsten 1.000 kr. pr. dansker.

Cheføkonom i Dansk Erhverv Steen Bocian bemærker, at der er tale om ny rekord for det offentlige forbrug herhjemme. Selv hvis man tager højde for, at priserne stiger og måler det reale forbrug, har det offentlige service aldrig været større.

Udviklingen kommer samtidig med, at antal af offentligt ansatte er faldet med 6.500 personer.

Steen Bocian fremhæver, at når det offentlige forbrug vokser samtidig med, at der bliver færre ansatte skyldes det dels, at de ansatte i staten og kommunerne arbejder lidt flere timer. Derudover køber det offentlige mere service hos private virksomheder.

»Det offentlige forbrug vokser rigtig fint og aldrig haft en højere vækst. Det betyder ikke, at man ikke kan ønske sig endnu bedre eller endnu mere. Følelsen af, at den offentlige sektor hele tiden bliver udsultet, er der ikke noget belæg for at kunne sige - snarere tværtimod,« siger Steen Bocian.

I en kommentar til tallene fra Danmarks Statistik bemærker Nykredit, at der var et underskud på de offentlige finanser på 12,1 mia. kr. i 3. kvartal 2016.

Der lyder det samlede budgetunderskud i årets første tre kvartaler på 28 mia. kr. Til sammenligning forventer regeringen, at underskuddet på den offentlige saldo ender på 29,3 mia. kr. i år, svarende til -1,4 pct. af BNP.

Cheføkonom Tore Stramer understreger, at der er nogenlunde styr på det offentlige budgetunderskud, men sender alligevel en klar advarsel til regeringen.

»Selv om regeringen på papiret planlægger en gradvis opstramning af finanspolitikken, så er det dog ikke nok til at skabe øget finanspolitisk bevægelighed på sigt. Finanspolitikken køres simpelthen lige til den strukturelle underskudsgrænse,« skriver Tore Stramer.

»Det er ikke helt god latin i en situation, hvor dansk økonomi er på vej ind i en decideret højkonjunktur. Dertil kommer, at både 2017 og 2018 tegner usikkert i den globale økonomi, hvor Brexit-forhandlingerne og en truende kinesisk krise lurer. Og så indtager Donald Trump ikke at forglemme Det Hvide Hus i januar,« skriver Tore Stramer videre.

Cheføkonom i Danske Bank Las Olsen er enig i, at det store billede er, at de offentlige finanser har det godt, men er også helt enig i, at der ikke er plads til at give los med skattelettelser og øgede offentlige udgifter.

»Dansk økonomi nærmer sig kapacitetsgrænsen, og med udsigt til meget lave renter meget længe endnu, er det ikke en god ide at hælde mere benzin på bålet. Resultatet ville sandsynligvis bare blive, at vi så ville få en hård opbremsning og en ny krise bagefter,« skriver Las Olsen.