Det mener fem eksperter om den græske aftale

Det siger fem danske økonomer om den græske aftale. "Jeg kan ikke mindes, at man tidligere i fredstid har stillet så skrappe krav til et andet land".

Foto: LOUISA GOULIAMAKI.
Læs mere
Fold sammen

»Jeg synes, man ydmyger den græske regering«

Fold sammen
Læs mere

Christen Sørensen, tidligere overvismand og professor i økonomi:

Jeg kan ikke mindes, at man tidligere i fredstid har stillet så skrappe krav til et andet land. Det er ekstremt detaljerede krav med kontrolinstanser, så i realiteten bliver Grækenland nu sat under administration. Man vil sågar tvinge dem til at holde åbent om søndagen.

Det lader ikke til, at grækerne kom særlig langt med kravet om omlægning af lån?

Nej, jeg synes, man ydmyger den græske regering, og jeg er spændt på at se, om de kan få aftalen vedtaget i parlamentet og om regeringen holder til det. Og selv hvis de vedtager det, er der ingen garanti for, at Grækenland får nye lån eller omlagt de gamle. Der er kun et løfte om en forhandling.

Hvad kommer fremtiden til at bringe nu?

Man tvinger et land til at forarme sin befolkning, og jeg kan godt forestille mig, at det bliver svært at finde en stabil regering i fremtiden. Grækerne kan godt anerkende behovet for reformer, så problemet bliver den hastighed de skal gennemføres med.

»Jeg ville også skrue bissen på«

Fold sammen
Læs mere

Steen Bocian, cheføkonom i Danske Bank:

Steen Bocian, cheføkonom i Danske Bank

»Hvis jeg lånte 10.000 kr. til en kammerat, som blev ved med at løbe om hjørner med mig, ville jeg nok også begynde at skrue bissen på. Og så ville jeg lave en langt mere håndfast aftale. «


Hvis du låner mange penge og gerne vil låne flere, så vil du nok komme ud for, at de, der låner dig pengene, på et tidspunkt begynder at stille nogle flere håndfaste krav til dig. Det er præcis det, der sker i Grækenland. Hvis jeg lånte 10.000 kr. til en kammerat, som blev ved med at løbe om hjørner med mig, ville jeg nok også begynde at skrue bissen på. Og så ville jeg lave en langt mere håndfast aftale. De andre eurolande kræver sikkerhed for, at de kan få nogle af deres penge tilbage igen. Derfor stiller de nu en række krav til grækerne.

Men nu har eurolandene så indført en udvidet overvågningspakke af Grækenland. Hvad siger det om eurozonens tillid til Grækenland?

De andre lande er løbet så store risici på grækernes vegne, at de er blevet nødt til at have lidt mere hånd i hanke med situationen og deres egne penge.

Er den mulige aftale godt nyt for både Grækenland og Europa?

Det er godt for både Europa og Grækenland, at det nu ser ud til, at vi har en eller anden form for aftale, som vi kan komme videre med. Alternativet ville have været meget værre.

»Aftalen er som et hækkeløb, hvor man skal forbi hurdler for at få en udbetaling«

Fold sammen
Læs mere

Lykke Friis, EU-ekspert og prorektor på Københavns Universitet:

Aftalen sikrer, at Grækenland kan fortsætte i euroen, og giver samtidig alle parter noget at sælge på hjemmefronten. Tsipras undgår kollaps og har fået løfter om forhandlinger om lån i fremtiden. Merkel kan påpege, at der bliver betalt tilbage til ESM (Euroområdets støttefond, red.), som Tyskland har bidraget 26 procent til.

En stor knast var spørgsmålet om den fond, der skal privatisere de græske statsejede virksomheder. Tsipras anser det for en sejr, at den skal ligge i Athen.

For Merkel er det vigtigt, at trojkaen og IMF får lov at komme tilbage til Athen. Tyskerne har større tillid til IMF og deres metoder end til Europa-Kommissionen.

Hvis lånene ikke bliver omlagt i fremtiden, kan man så ikke frygte, at grækerne løber fra denne aftale?

Nej, for aftalen er som et hækkeløb, hvor man skal forbi hurdler for at få en udbetaling. De skal altså gennemføre reformer, inden forhandlingerne kan gå i gang. De anerkender selv behovet for reformerne, så det ville være mærkeligt, om de derefter rullede dem tilbage.

»Privatiseringsfonden lyder som en logisk idé«

Fold sammen
Læs mere

Niels Thygesen, professor emeritus. var i sin tid med til at skabe euroen:

Vi står i en helt usædvanlig situation. Europa er i den mærkelige mellemstilling mellem en nation og en federation af suveræne stater, så det er ikke usædvanligt, at der er engang imellem eksperimenteres.

Hvad mener du om løsningen med en privatiseringsfond på 50 mia. euro, der skal sælge ud af græske aktiver?

Personligt synes jeg, at privatiseringsfonden lyder som en logisk idé. En af de allerstørste svagheder ved de tidligere græske programmer er, at de store aktiver, som man trods alt råder over i Grækenland, ikke er blevet mobiliseret. Det ville have hjulpet i ikke uvæsentlig grad på den græske situation. Det er ikke troværdigt, at grækerne hele tiden kommer og siger: Vi har ikke rigtigt noget, der kan sælges.

De øvrige lande i eurozonen lader nu til at sætte sig tungt på Grækenlands økonomiske politik?

Det er klart, at det ikke var noget, man havde forestillet sig. Meningen var, at man skulle være på armslængdeafstand af detaljerne i den økonomiske politik i de enkelte lande, hvis de levede op til hovedlinjerne, men et land, der ikke gør det, må finde sig i, at de øvrige eurolande blander sig.

»Grækenland må sælge ud af malerisamlingen«

Fold sammen
Læs mere

Ulrik Bie, cheføkonom i Nykredit:

Når man beder fattige østeuropæiske lande om at smide penge i kassen, er det så ikke også rimeligt, at Grækenland begynder at sælge nogle af de værdier, som landet råder over. Hvis det havde en virksomhed, der blev sat under administration, så havde man nok bedt om, at der blev solgt ud af malerisamlingen i hovedsædet. Det er lidt det, det drejer sig om.

Grækenland er dermed blevet sat under administration af eurogruppen?

Nu må vi se, hvordan det bliver udmøntet. Eurolandene har jo også en interesse i at bevare en form for græsk værdighed, men der står direkte i forhold til privatiseringsfonden, at eurolandene vil overvåge processen. Derudover skal de græske embedsmænd nu uddannes og afpolitiseres – igen under overvågning af EU-kommission. Derudover kommer trojkaen til at indfinde sig rundt omkring i de græske ministerier, hvilket de ikke har kunnet gøre det seneste halve år.

Men så har grækerne vel også fået fjernet suverænitet på centrale områder?

Jeg vil kalde det en meget hands-on-implementering. Det afhænger jo også af, hvordan grækerne vil tackle situationen.