Det københavnske boligmarked er brandvarmt: »Vi bød 100.000 over prisen. Alligevel røg den til en anden«

Der er fyret godt op under det københavnske boligmarked. Priserne har været på himmelflugt længe, og almindelige mennesker tvinges i stigende grad ud af byen. Berlingske tog til åbent hus i en lille lejlighed i Indre By for at få syn for sagen.

Man er sjældent alene om buddet, når det kommer til boligmarkedet i København. Det var man heller ikke, da der var åbent hus på en 55 kvadratmeter lejlighed i hjertet af København.  Foto: Nikolai Linares

Det er søndag formiddag i hjertet af Kongens København i Kompagnistræde. På hver trappeafsats står små grupper af mennesker tætpakket, nogle med korslagte arme, andre med målrettet blik mod døren til en 55 kvadratmeter stor lejlighed.

Den koster knap fire millioner kroner, og den er dagens præmie.