Det var slutningen på en æra, da GN Store Nord i denne uge annoncerede salget af sin høreapparatforretning til italienske Amplifon for 17 milliarder kroner.

Optimisterne peger på, at GN Store Nord nu er et gældfrit selskab, der kan sætte turbo på at blive et »teknologiselskab«. Pessimisterne peger på et andet traditionsrigt dansk klenodie, ØK, der bid for bid solgte kronjuvelerne og endte med et klynk som et glorificeret flyttefirma.