Det handler mere om biologi end fysik

Verden har ikke været mere unormal de seneste fem år, end den altid har været, mener Richard Urwin, der er en af verdens førende investeringsrådgivere hos giganten BlackRock. Han mener, at de fleste kan forstå sig på investeringer, men at mange private bruger alt for lidt tid på det.

Richard Urwin er i sit job som toprådgiver hos BlackRock med til at forvalte 21.000 milliarder kroner – det er næsten 12 gange Danmarks bruttonationalprodukt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jeppe Vejlø
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Richard Urwin er ikke nogen helt normal mand. Han er toprådgiver i verdens største kapitalforvaltervirksomhed BlackRock, der forvalter mere end - hold fast - 21.000 milliarder kroner, eller næsten 12 gange Danmarks bruttonationalprodukt. Han ser ellers meget normal ud, men bag det klassiske ydre findes en dannet brite, der adskiller sig en del fra fordommene om selvophøjede folk i investeringsverdenen. Faktisk mener han slet ikke, at investering er så vanskeligt, som folk tror.

»Investering er ikke kvantefysik, og det kræver ikke en IQ på 150 at lave gode investeringer. De fleste almindelige, private investorer kan godt forstå de grundlæggende principper. Det handler meget om, hvornår man skal bruge pengene, og at man spreder sin risiko. Hvis man for eksempel er 60 år gammel, skal man ikke tage en stor risiko, da man snart får brug for pengene. Omvendt arbejder tiden på din side, hvis du kun er 20 år gammel, og så bør man tage lidt større risiko i sine investeringer,« siger Richard Urwin.

Selv Apple og Novo kan dø

En anden af Urwins vigtige pointer er, at investering ikke er en eksakt videnskab, men et område under konstant udvikling i takt med verden.

»Investering er mere som biologi end fysik. Der findes ingen »normal« situation, som verden vil vende tilbage til. Når man taler om, hvor unormale de seneste fem år har været, glemmer man, at de foregående 25 år var mindst lige så unormale. Her oplevede man 25 forrygende år for obligationer, hvilket bestemt ikke er normalt på nogen måde,« siger han.

Den biologiske tanke betyder også, at nye selskaber vil dukke op og skubbe de aktuelle stjerner ned fra tronen. Dermed er der heller ingen garantier for, at der også om 50 år er noget, der hedder Novo Nordisk og Apple, selv om det kan være svært at forestille sig altødelæggende kriser for så succesrige selskaber nu og her.

»I det lange løb forsvinder alle virksomheder, og derfor skal man sørge for at diversificere sine investeringer. Mange selskaber, der var stærke for få årtier siden, eksisterer ikke længere, og Nokia er et eksempel på, hvor hurtigt det kan gå ned ad bakke. Det er svært at lave mere end én revolution som selskab, så man må aldrig sætte alle midler på den samme hest,« siger Urwin, der dog ikke vil gætte på, hvilke selskaber der risikerer at miste deres globale førerposition.

Derfor er det heller ikke nødvendigvis dumt at have obligationer blandt sine investeringer, selv om renten er tæt på nul nu.

»Man er nødt til at have noget diversificering i sin portefølje, og aktier i ét land er ikke diversificering, og det giver for høj risiko at have alt i aktier. Obligationer giver derimod diversificering, og derfor bør man have begge dele i sin portefølje, men hvor meget af hver aktivklasse, handler meget om din alder, og hvornår du skal bruge pengene.«

Langt sejt træk for Europa

Han lever selv af at rådgive og forvalte formuer, men mener ikke desto mindre, at spørgsmålet om aktiv eller passiv forvaltning er mindre vigtigt. Det er langt vigtigere at tage de rigtige beslutninger omkring grundlæggende spørgsmål som, hvilke aktivklasser man vil være i, og hvor meget man har i hver aktivklasse.

»Det nytter ikke noget at have en god forvalter, hvis aktivklassen er den forkerte. Så taber man penge, uanset hvor dygtig forvalteren er.«

Og hvad er det så for nogle aktiver, man skal have, og hvad betyder gældskrisen i Europa for investeringshorisonten?

»Værdifastsættelsen af aktier er lav nu i forhold til virksomhedernes indtjening, og derfor bør det give værdi på ti års sigt at investere i aktier. Men man skal også se på, hvad det er for en verden, virksomhederne agerer i, og med den usikkerhed, der er, vil aktier ikke nødvendigvis være en god investering på fem års sigt,« mener Urwin.

Og selv om Den Europæiske Centralbank vil gøre alt for at redde euroen, løser det ikke Europas vækstkrise, som vil lægge et loft på mange virksomheders indtjeningsvækst en del år frem. På langt sigt burde europæiske aktier dog være en god investering.

»Især europæiske aktier og aktier i emerging markets ser meget billige ud i et langt perspektiv. Hvis man først skal bruge pengene om ti år eller mere, bør man have europæiske aktier i sin portefølje, for de er undersolgte. Der er dog stor usikkerhed om, hvorvidt euroen overlever, og bryder den sammen, så venter der nogle svære år på kort sigt,« lyder Urwins vurdering.

Mens vækstproblemerne er en bekymring, betyder de dog, at der ingen grund er til at frygte inflation.

»Jeg tror ikke på et inflationsscenario, før der kommer meget mere vækst i verden, og stigningerne i råvarepriser vil også udligne sig selv, fordi efterspørgslen vil falde, når priserne bliver for høje,« mener Urwin.

Skal man så betragte Richard Urwin som optimist eller pessimist? Tja, han begiver sig i hvert fald videre i verden med et stort smil på læben og blikket stift rettet på de muligheder, der dukker op i en evigt foranderlig verden.