Det globale gældsbjerg voksede med 19.900 mia. kroner i første kvartal – og det vækker bekymring

I årets første tre måneder er det globale gældsniveau steget kraftigt. Og de lave renter kan presse gælden yderligere op i de kommende måneder. Det høje gældsniveau vækker stor bekymring hos flere internationale organisationer.

Den globale gæld er steget kraftigt de seneste år og svarer nu til 320 pct. af verdens samlede BNP. Fold sammen
Læs mere
Foto: HOANG DINH NAM/AFP Photo/Ritzau Scanpix

Danske boligejere er ikke de eneste, der nyder godt af historisk lave renter. Det gør mange andre forbrugere, virksomheder og lande i store dele af den øvrige verden også, og mange er flittige til at udnytte de ultralave renter.

I årets første tre måneder voksede den samlede globale gæld med 3.000 mia. dollar – 19.900 mia. kroner – så den samlede globale gæld nu er oppe på 246.000 mia. dollar.

Det viser en ny rapport fra finanssektorens internationale brancheorganisation The Institute of International Finance, IIF.

Den seneste stigning bringer den samlede globale gæld tæt på den hidtidige rekord, som blev sat i første kvartal 2018. Den svimlende høje gæld svarer til næsten 320 pct. af verdens samlede bruttonationalprodukt (BNP).

Den store stigning i den globale gæld skyldes blandt andet, at gælden er steget kraftigt i USA. Både de amerikanske virksomheder og den amerikanske stat har nu en rekordhøj gæld, viser den seneste gældsopgørelse fra IIF. Men også flere af de nye vækstøkonomier – emerging markets – har øget gælden i årets første måneder. Det gælder navnlig Kina, der med store stimulanspakker og lempeligere kapitalkrav til bankerne forsøger at holde hånden under en økonomi, der er under pres fra handelskrigen med USA.

Lave renter i sigte

IIF er bekymret for, at den høje gældsætning kan komme til at true den finansielle stabilitet på længere sigt, især fordi der ikke umiddelbart er nogen udsigt til, at den globale gæld vil blive mindre i de kommende måneder.

Den Europæiske Centralbank og den amerikanske centralbank, Federal Reserve, har tydeligt signaleret, at man er klar til at lempe pengepolitikken for at undgå en større økonomisk afmatning. Det har allerede sendt renten på statsobligationer i Danmark og flere andre vestlige lande ned på rekordlave niveauer. På verdensplan er der nu obligationer for over 12.000 mia. dollar – 80.000 mia. kroner – med negativ rente.

Det er dog især den høje gæld i emerging markets-landene, som IIF udtrykker bekymring for i den seneste rapport.

»For nogle lavindkomstlande er holdbarheden af gælden allerede et problem. I erhvervssektoren er stigende gældsniveauer en voksende byrde for små og højt gældsatte virksomheder – især i lyset af de tiltagende skyer over den globale økonomi,« skriver IIF blandt andet i rapporten.

Den bekymring deles af Verdensbanken, der i organisationens seneste rapport om udviklingen og risici i den globale økonomi bruger en del spalteplads på at behandle den høje gældsætning.

»Den nuværende situation med lave renter og svag vækst på globalt plan giver umiddelbart mindre anledning til bekymring over de høje gældsniveauer. I betragtning af det afdæmpede investeringsniveau kan yderligere statslige lån også synes at være en attraktiv mulighed for finansiering af vækstfremmende initiativer som investering i menneskelig og fysisk kapital,« skriver Verdensbanken og oplister en række risici ved høj gældsætning:

»Den historiske erfaring maner dog til forsigtighed: Omkostningerne ved at refinansiere gæld kan stige kraftigt i perioder med finansiel uro og resultere i finanskriser. Høje gældsniveauer kan begrænse regeringernes mulighed for at iværksætte stimulanspakker under en økonomisk nedtur, og høj gæld kan lægge et pres på investeringer og langsigtet vækst ...«

For lav gæld i Tyskland

Selv om statsgælden er kraftigt stigende i mange lande, er der også flere lande, der har formået at nedbringe gælden de seneste år.

Det er blandt andet tilfældet i flere europæiske lande. Ser man bort fra udviklingen i Italien, hvor store budgetunderskud kombineret med lav vækst er med til at øge gældsætningen, har flere af de sydeuropæiske lande, der blev hårdest ramt af finanskrisen, formået at nedbringe deres gældsbyrde de seneste år.

Det samme har nordeuropæiske lande som Danmark og Tyskland. Faktisk har Tyskland nedbragt landets gældsætning så meget, at flere er begyndt at sætte kraftigt spørgsmålstegn ved den sparsommelige politik.

Senest har Det Europæiske Finanspolitiske Råd, der ledes af professor emeritus Niels Thygesen og blandt andet har til opgave at rådgive Europa-Kommissionen i finanspolitiske spørgsmål, opfordret Tyskland til at bremse den hastige nedbringelse af gældsniveauet og i stedet investere i initiativer, der kan øge det fremtidige vækstpotentiale

»Det er rimeligt nok, at Tyskland har et opsparingsoverskud. Det, der er kritisabelt, er, at det er så stort, og at det anvendes så lidet konstruktivt, som det gør,« sagde Niels Thygesen til Berlingske.