Det globale gældsbjerg steg »kun« med 21.700 mia. kroner sidste år

Den samlede gæld i verden steg med omkring 21.700 mia. kroner i 2018, viser en ny rapport. Det er en lille stigning sammenlignet med tidligere år, hvor den globale gæld er galoperet afsted og steget til et historisk højt niveau. Den Internationale Valutafond mener, at især den store virksomhedsgæld kan blive en hæmsko for den globale økonomi.

Den samlede gæld i verden steg med 21.700 mia. kroner i 2018 og svarer nu til 317 pct. af verdens samlede bruttonationalprodukt (BNP). Fold sammen
Læs mere
Foto: Arkivfoto: Marcos Brinducci /Ritzau Scanpix

Den samlede globale gæld steg med 3.300 mia. dollar – eller omkring 21.700 mia. kroner – sidste år.

Det oplyser finanssektorens internationale brancheorganisation The Institute of International Finance, IIF, i en rapport, der ser nærmere på udviklingen i den globale gæld.

»Efter en betydelig stigning på 21 billioner dollar i 2017 var hastigheden i gældsakkumuleringen noget lavere i 2018, hvor gælden kun steg med 3,3 billioner dollar, så det globale gældsbjerg nu er oppe på 243 billioner dollar,« konstaterer organisationens analytikere i rapporten.

Den lavere stigningstakst i den globale gæld, der er summen af gælden hos lande, banker, virksomheder og forbrugere, skyldes især en opbremsning i gældsætningen i Kina og Europa. I Kina er det et lavere gældsniveau i virksomhederne, der trækker nedad, mens det i Europa er det ellers høje statsgældsniveau, der er skrumpet en smule.

Selv om den globale gæld er vokset i et noget lavere tempo det seneste år, er niveauet fortsat historisk højt. Den samlede globale gæld på 243 billioner dollar svarer nemlig til 317 pct. af verdens samlede bruttonationalprodukt (BNP), og det er ikke langt fra det hidtidige topniveau på 320 pct., som den globale gæld ramte i 2016.

Set over de seneste 20 år er det samlede globale gældsniveau steget med omkring 100 procentpoint.

Stor virksomhedsgæld

Flere økonomer har tidligere udtrykt bekymring for den udvikling over for Berlingske, og Den Internationale Valutafond (IMF) udtrykker stor bekymring for det høje gældsniveau i organisationens seneste »Global Financial Stability«-rapport, der blev offentliggjort i sidste uge.

Det er især den stigende gæld hos virksomhederne i mange udviklede lande, som kan komme til at give problemer, mener IMF.

»Med gælden på et historisk højt niveau er erhvervslivet sårbart over for store økonomiske eller finansielle rystelser«, skriver IMF i rapporten og uddyber, at der udstedes flere virksomhedsobligationer med en lavere kreditvurdering end tidligere.

Især er der sket en stor stigning i udstedelsen af virksomhedsobligationer, der har en BBB-kreditvurdering. Det er den lavest ratingklasse, som pensionsfonde og andre finansielle fonde må eje. Samtidig er der sket en stor stigning i udstedelsen af højrenteobligationer, der er de meste risikable obligationer og derfor undertiden betegnes som junk bonds.

Det er i høj grad amerikanske virksomheder, der har haft travlt med at låne mange penge. Sidste år var bestemt ingen undtagelse. Ifølge den nye IIF-rapport steg de amerikanske ikke-finansielle virksomheders samlede gæld til et niveau, der svarer til omkring 73 pct. af landets BNP, hvilket er tæt på niveauet lige før finanskrisen.

Stigningen i den amerikanske virksomhedsgæld bidrog godt til, at den samlede amerikanske gæld steg med i alt 2.900 mia. dollar sidste år – den højeste stigningstakst siden 2007.

Den store stigning blev dog også godt hjulpet på vej af den amerikanske stat, som i næsten to årtier har kørt med store budgetunderskud, der er blevet finansieret af store udstedelser af statsobligationer. Ser man på den amerikanske statsgæld i forhold til landets BNP, har gældsniveauet dog udviklet sig nogenlunde stabilt de seneste år. Solide økonomiske vækstrater har medført, af statsgælden er forblevet på omkring 100 pct. af BNP siden 2015.

Stor debat om statsgæld

Men i de kommende år er der udsigt til en »kraftig« stigning i den amerikanske statsgæld, vurderer IIF. Det skyldes dels, at den amerikanske præsident, Donald Trump, har lagt op til store budgetunderskud i fremtiden, dels at der er udsigt til lavere vækst i den amerikanske økonomi i de kommende år.

Udsigten til en markant stigning i den amerikanske statsgæld kommer på et tidspunkt, hvor der i USA er stor debat blandt økonomer og politikere om risikoen ved statsgæld. Mens mange økonomer længe har argumenteret for, at for høj statsgæld vil medføre store renteomkostninger og forøget finansiel risiko på længere sigt, mener tilhængere af ny økonomisk teori, der bliver kaldt »Modern Monetary Theory« eller blot MMT, at man ikke bør være bekymret for høj statsgæld.

Tilhængerne af MMT, der blandt andre tæller Demokraternes meget omtalte kongresmedlem Alexandria Ocasio-Cortez, mener grundlæggende, at lande, der – ligesom USA – har deres egen valuta, ikke bør bekymre sig om, hvor meget gæld de opbygger, fordi de altid kan trykke flere penge til at betale renterne med. MMT-tilhængerne mener desuden, at staten ikke skal justere skatteniveauet for at få statens indtægter til at matche udgifterne, men primært skrue op og ned for skatterne for at holde inflationen under kontrol.

Teorien har dog mødt stor kritik af flere økonomer, blandt andre den tidligere Nobelprismodtager i økonomi Paul Krugman og tidligere finansminister Larry Summers, der i et indlæg i Washington Post kalder MMT for »fejlagtig på flere niveauer«.