Det gjorde danske koncerner under krigen

Adskillige danske virksomheder brugte tvangsarbejdere under Anden Verdenskrig. Men kun FLSMidth og MT Højgaard eksisterer endnu.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

MT Højgaard

I 2000 offentliggjorde historikeren Therkel Stræde, at flere danske entreprenørselskaber havde arbejdet i Tyskland og tyskbesatte områder under Anden Verdenskrig og formentlig brugt tvangsarbejdere. Oplysningerne fik Højgaard & Schultz til at sætte historikeren Joachim Lund, lektor ved CBS, til at undersøge historien.

Det viste sig, at Højgaard & Schultz sandsynligvis har anvendt op mod 1.000 tvangsarbejdere, overvejende jøder, i det tyskbesatte Polen. Virksomheden oprettede derefter en fond, der udbetalte erstatninger til 69 overlevende.

FLSmidth

I 1997 forsøgte FLS at få erstatning for en cementfabrik ved Port Kunda i Estland, som blev beslaglagt efter krigen. Historikeren Joachim Lund, lektor ved CBS, afdækkede, at fabrikken havde brugt tvangsarbejdere, blandt andet fra KZ-lejren Port Kunda i nærheden af fabrikken.

I 1998 opgav FLS efter offentlig kritik kravet om erstatning og oprettede Kunda Kursachsen Fonden, som skulle udbetale erstatninger til tvangsarbejdere både fra fabrikken i Estland og fra Kursachsen Portland-Zementwerke i Tyskland.