Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Det vurderer Danske Bank i sin seneste prognose for dansk økonomi.
Banken opjusterer skønnet for væksten i bruttonationalproduktet, BNP, til 1,9 pct. i år fra tidligere 1,7 pct., mens den fastholdes på 1,7 pct. for 2018.
- Opsvinget i Danmark har overrasket positivt hen over årsskiftet, og 2017 tegner til at give den højeste BNP-vækst i syv år, noterer banken og fremhæver, at forbrugerne i Danmark og i udlandet omsætter stigende realindkomst til stigende forbrug, og der bliver investeret mere i boliger.
Der peges også på, at erhvervsinvesteringerne også er i fremgang underliggende, selv om det samlede tal for i år nok ikke bliver prangende.
- Beskæftigelsen er steget fem år i træk, og jobvæksten ser ikke ud til at være gået i stå, selv om der ikke længere er så stor en gruppe af arbejdsløse at ansætte som tidligere, noteres det.
Derimod ventes det ikke, at forbedringen fortsætter.
- Realindkomsterne bliver presset af, at inflationen så småt er på vej op, og de globale udsigter tynges af en kinesisk økonomi, der er på vej ned i gear. Selv om vi venter mere fart på investeringerne, er det samlede resultat i denne prognose, at væksten aftager en smule i 2018, skriver bankens økonomer.
Når der kigges længere ud i fremtiden, finder banken det klart, "at vi ikke til evig tid kan have opsving med stigende beskæftigelse".
For at det skal ske, skal der finde en markant forbedring af produktiviteten sted - ellers er den langsigtede udsigt lavere BNP-vækst.
Usikkerheden i Danske Banks prognose går i begge retninger.
Det kan gå bedre end ventet, hvis opsvinget i investeringerne komme hurtigere, hvis virksomhederne for alvor genvinder troen på fremtiden. Husholdningerne kan begynde at øge deres gæld og dermed forbrug i et hurtigere tempo.
- Men omvendt kan afmatning i indkomstvæksten også få forbruget til at bremse op, og den globale situation er også yderst usikker. Væksten i prognosen forudsætter også, at der er arbejdskraft til rådighed, skriver banken.
/ritzau/FINANS