»Det er voldsomt, at det kan tage 18 år at betale sin uddannelse tilbage«

Det tager 18 år for en kunstnerisk kandidat at betale uddannelsen tilbage til samfundet, og det bør ifølge Dansk Erhverv give stof til eftertanke - både hos de unge og hos den ansvarlige minister.

BV: ARKIVFOTO 2012 af mekanikerelev på TEC (Teknisk Erhvervsskole Center) i Hvidovre (automekaniker-uddannelsen)- - Se RB 2/12 2013 05.00. (Foto: Søren Bidstrup/Scanpix 2013 Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Det er »voldsomt«, at det kan tage helt op til 18 år, før en uddannelse er betalt tilbage til samfundet.

Sådan lyder det fra uddannelses- og forskningspolitisk chef ved Dansk Erhverv, Mette Fjord Sørensen, efter at en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har kortlagt tilbagebetalingstid og samfundsværdi for en række uddannelser.

Undersøgelsen viser, at den nyuddannede mekaniker har betalt sin uddannelse tilbage fra dag ét, mens en kunstnerisk kandidat er 18 år og én måned om at betale uddannelsens omkostninger tilbage til fælleskassen.

»Jeg synes, det er voldsomt, at det kan tage 18 år at betale sin uddannelse tilbage. Det afspejler jo den efterspørgsel, der er hos virksomheder og i samfundet på den pågældendes kompetencer,« siger Mette Fjord Sørensen til Berlingske Nyhedsbureau.

Unge, der står for at skulle vælge uddannelse, bør granske analysen nøje, lyder det fra Dansk Erhverv.

»Det er vigtigt, at de unge tager tilbagebetalingstiden med ind i overvejelserne, fordi det er en indikator for, hvor efterspurgt mine kompetencer er i samfundet, og hvor stor sandsynlighed der er for, at jeg får et job,« siger Mette Fjord Sørensen.

Hun mener, at undersøgelsen også bør være pligtlæsning for uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V), der har bebudet en reform af taxametersystemet, som styrer bevillingerne til uddannelsesinstitutionerne.

»Der er nogle uddannelser, der er dyrere end andre, for eksempel de kunstneriske. Derfor skal man også se på, hvor mange pladser, der udbydes,« siger Mette Fjord Sørensen.

Hun mener, man bør overveje at skrue op for taxametertilskuddene til eksempelvis samfundsvidenskabelige uddannelser, som har en kortere tilbagebetalingstid.

Spørgsmål: Er der nogle uddannelser, der helt bør nedlægges?

»Vi skal ikke nedlægge uddannelser, for der er brug for de kompetencer, der kommer ud. Vi skal have et vist samfundsvidensberedskab. Vi er kendt for eksempelvis design, så der ikke sådan, at vi skal nedlægge de kunstneriske uddannelser,« siger Mette Fjord Sørensen, der mener, at man skal sikre et passende optag via dimensionering af uddannelserne.