Det er blevet lettere at komme på boligmarkedet

En typisk bolig på 140 kvadratmeter i Gentofte kræver i dag en indkomst tæt på en million kroner årligt, men kun 600.000 kroner i de billigste dele af landet. Det er mindre end for fire år siden, viser en ny analyse.

Indkomstkravet til huskøbere er blevet mindre siden 2007. Dyrest er det stadig i f.eks. Gentofte, hvor der kræves knap en million kroner i årlig indkomst for at skrive under på en slutseddel. PR-foto
Læs mere
Fold sammen

Hvor meget skal en familie med to børn og en bil tjene for at kunne købe et hus på 140 kvadratmeter i Gentofte, Holte, Birkerød eller Greve, hvis man skal have 15.200 kroner til forbrug om måneden?

Det spørgsmål har Realkredit Danmark sat sig for at besvare, og konklusionen er, at det i dag er lettere for en typisk dansk familie at købe et gennemsnitligt parcelhus sammenlignet med sommeren 2007.

Også hvis der sammenlignes med sommeren 2011, er det blevet lettere at komme ind på boligmarkedet, men over det seneste år er det blevet sværere i enkelte kommuner, blandt andet fordi grundskyld og en række afgifter på el, vand og varme er steget.

I dag er der dog ingen kommuner, hvor det kræver en familieindkomst på over en million kroner, hvis man skal købe det gennemsnitlige parcelhus. Det står i kontrast til 2007, hvor der var hele otte kommuner, der krævede mere end en million kroner i indkomst, før familiens rådighedsbeløb var stort nok til boligkøb.

Tages der også højde for, at lønniveauet var lavere dengang, svarer situationen i sommeren 2007 reelt til, at 30 kommuner ville have krævet en millionindkomst i dag.

Kernefamilien er udgangspunktet

Beregningerne har sit udgangspunkt i en familien med to børn, som har en bil og en mindre opsparing, så de kan betale de første fem procent af husets værdi til udbetalingen.

Boliglånet er et fastforrentet 30-årigt lån med afdrag, og det indgår også i beregningerne, at familien har et billån på 200.000 kroner og kører 20.000 kilometer årligt. Endelig skal de også have 15.250 kroner til mad, tøj, ferier og andet forbrug om måneden.

Højest indkomstkrav til denne familien findes i Gentofte, hvor familien skal have en indkomst på 950.000 kroner. På de efterfølgende pladser findes Dragør, Frederiksberg og Rudersdal, hvor indkomsten skal ligge tæt på 900.000 kroner, før huskøbet hænger sammen rent økonomisk.

»Der kan for kommunegrænserne være store forskelle på indkomstkravet alt efter beliggenheden og standen af huset, og ligeledes spiller det også en rolle, om man eksempelvis har børn, bil, eller en stor opsparing med i bagagen,« siger cheføkonom i Realkredit Danmark, Christian Hilligsøe Heinig, der har stået for beregningerne.

Faste omkostninger er steget

I den billige ende af skalaen findes Tønder, Morsø og Lolland, hvor man kan nøjes med at have en familieindkomst på 600.000 kroner for at kunne købe et typisk parcelhus.

Siden 2007 er indkomstkravet til huskøb faldet i 51 kommuner, mens det er steget i de resterende 47 kommuner.

Når indkomstkravet ikke er faldet i alle kommuner, trods de senere års rentefald og prisfald på boliger, skyldes det, at en række faste omkostninger er steget. Det er blandt andet grundskyld, forsikringer, el, vand og varme. Udover dette har realkreditten også øget deres krav til det nødvendige rådighedsbeløb i perioden.

Tilbage i sommeren 2007 var det således et krav, at en familie havde 12.800 kroner i rådighedsbeløb. I dag er grænsen 15.250 kroner.

En direkte sammenligning mellem kravene til indkomst i 2007 med 2013 tager ikke højde for, at lønningerne er steget. Korrigeres der for dette, er det blevet nemmere i alle kommuner at komme ind på boligmarkedet for en typisk dansk familie. Indkomstkravet er faldet mest i dyre kommuner, fordi prisfaldene i kroner og øre har været størst her, men også fordi man får mere glæde af den lave rente på store lån.