For at styrke Danmarks produktivitet gennem en hensigtsmæssig udbygning og anvendelse af transportinfrastrukturen anbefaler Produktivitetskommissionen, at:
Investeringer prioriteres efter samfundsøkonomisk afkast. Det betyder en prioritering af:
Investeringer i områder med trængsel og i korridorer med meget trafik
Investeringer, der øger sammenhængen i og mellem områder med stor koncentration af økonomisk aktivitet.
Investeringer i intelligente trafiksystemer (ITS), kørsel i nødspor, rampedosering, etc.
Investeringer i udvidelser af jernbaner og veje med lave anlægsomkostninger.
Der etableres en statslig pulje, som medfinansierer kommuners arbejde med trængselsreducerende tiltag, fx optimering af signalanlæg i lyskryds.
Der sker en fortsat udvikling af metoden til samfundsøkonomisk projektvurdering. Det indebærer bl.a., at der fortsat arbejdes for bedre opgørelser af omkostningerne ved trængsel og inklusion af dynamiske effekter.
Der udarbejdes en sammenhængende strategi for prioritering af de offentlige investeringer i internationale forbindelser inklusive terminaler og den tilhørende baglandsinfrastruktur.
Staten tilskynder til, at priserne i den kollektive transport i større udstrækning differentieres i forhold til efterspørgslen.
Der laves forsøg med kilometer-baseret roadpricing.
Der indføres brugerbetaling i myldretiden for at køre over større broer og tunneler i perioder med trængsel.
Priserne sænkes på Storebælts- og Øresundsforbindelsen i perioder uden trængsel.
Politikerne, når de forelægges samfundsøkonomiske analyser af projekter med lavt samfundsøkonomisk afkast, får anvist alternativer med højere afkast, som opfylder omtrent samme formål. Eksempelvis kan afkastet ved en højklasset bus-løsning og en letbane angives i samme beslutningsgrundlag.
Samfundsøkonomiske konsekvenser af at udelade delelementer af et større projekt så vidt muligt belyses.
Der udarbejdes samfundsøkonomiske analyser på alle infrastrukturprojekter under hensyn til, at omkostningerne ved at udføre analyserne står i rimeligt forhold til projektets størrelse.
Tilbageløb fra ubrugte reserver ikke per automatik går til nye infrastrukturprojekter. I de tilfælde, hvor de gør, skal det ske ud fra en samfundsøkonomisk prioritering.
