Destruér dig selv, før andre gør det

Mange virksomheder fejler, fordi de ikke har modet til at genopfinde sig selv. De bliver besatte af at forsvare det, de har, og udvikler en psykologisk afhængighed af det, der virkede i fortiden, skriver Rasmus Ankersen.

Tiger Woods of the US chips out of the bunker on the fifth green 13 April during the final round of the Masters tournament at Augusta National Golf Club in Georgia. Woods bogied the hole. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den 13. april 1997 nedlagde en 20-årig knægt al modstand ved at vinde den prestigefyldte Masters golfturnering med 12 slag. Hans navn var Tiger Woods, og hans præstation den dag på Augusta National Golf Club i Geor­gia var ikke bare fuldstændig overbevisende. Den var som af en anden verden. En af de præstationer, der ikke bare vinder en turnering, men sætter en helt ny standard for spillet.

To måneder efter sejren i Masters tog Tiger Woods dog en endnu mere chokerende beslutning. Han besluttede sig for at genopfinde sit sving. Vi snakker ikke bare om småjusteringer. Vi snakker om en bevidst beslutning om at lave en grundlæggende ændring i formen og rytmen af sit sving.

Folk troede, at han var sindssyg. Hvorfor ændre på noget, der ikke er noget galt med? Hvorfor tage så stor en risiko, når du allerede er den bedste spiller i verden?

At ændre sit sving er som at ændre sin sjæl. Mange vindere har forsøgt, og mange af dem har aldrig vundet en stor golfturnering igen efterfølgende. Men Tiger Woods vidste, at hans sving ikke var optimalt, og han fejede kritikken af bordet med ordene:

»At vinde er ikke det eneste parameter for, hvor godt du udvikler dig.«

Siden fulgte 18 måneder med frustration og middelmådige resultater, før Tiger Woods’ nye sving så småt begyndte at vise tænder. Til sidst blev det et dødeligt våben, og belønningen var seks sejre i træk på touren i slutningen af 1999.

Farvel til Blockbuster

Mange virksomheder fejler, fordi de mangler Tiger Woods’ mod til at genopfinde sig selv. Tag bare filmudlejningsfirmaet Blockbuster. Den krise, der førte til firmaets konkursbegæring, var ikke skabt af mangel på ressourcer, penge eller teknologi. Den var skabt af mangel på mod.

Sidst i 1990erne kom næsten 70 procent procent af Blockbusters indtjening fra deres såkaldte »late fees« (den bøde, du skulle betale, når du afleverede en film for sent). Det var en cash cow ud over det sædvanlige. Lige indtil en fyr ved navn Reed Hastings fra Los Angeles en dag afleverede filmen »Apollo 13« seks uger for sent og blev ramt af Blockbusters konsekvente bødepolitik.

På vej hjem fra den lokale videobutik tænkte Reed Hastings frustreret over, hvordan man kunne skabe en forretningsmodel uden »late fees«, som ville sætte Blockbuster på plads. Nogle måneder senere stiftede han Netflix, der byggede på en forretningsmodel, hvor kunder kunne betale et fast beløb hver måned, leje så mange film, de ville, og endda beholde DVDerne. Der var ingen »late fees«.

Det satte Blockbuster i et klassisk dilemma. Blockbuster kunne udfordre Netflix eller vælge at ignorere det nye firma. Ledelsen valgte den sidste mulighed, for hvis Blockbuster skulle matche Netflix, ville det betyde et farvel til de 800 millioner dollar, som man hvert år hev ind i bøder fra folk, der afleverede for sent.

Blockbuster blev endda tilbudt at købe Netflix tre gange, men takkede hver eneste gang nej. Det gav Netflix tid og plads til at forbedre sig, og pludselig var det for sent for Blockbuster. Den manglende villighed til at nedbryde sig selv for at kunne genopfinde sig selv dræbte i sidste ende Blockbuster, og i 2010 måtte den amerikanske del af virksomheden begære sig selv konkurs. Den blev dog siden rekonstrueret og videreført i ændret form under nye ejere.

Modet til at ødelægge dig selv

Pointen er, at alle succesfulde virksomheder, uanset om det er sandwichkæder, teknologivirksomheder eller TV-stationer, er bygget på en forretningsmodel, som de kan gentage succesfuldt – lige indtil nogen kommer op med en bedre forretningsmodel.

For at overleve denne trussel har succesfulde virksomheder to valg: Ødelæg dig selv eller vent på at blive ødelagt.

Det er præcis i dette skift fra en forretningsmodel til en ny, at mange virksomheder fejler, fordi de bliver besatte af at forsvare det, de har, og fordi de udvikler en psykologisk afhængighed af det, der virkede i fortiden.

Det er svært for mennesker at nedbryde noget, de selv har skabt. Det er præcis derfor, at Tiger Woods’ beslutning om at genopfinde sit sving, efter at han havde vundet Masters med 12 slag i 1997, er så imponerende. Hans modige beslutning var et eksempel på, hvor vigtigt det er at udfordre og genopfinde sig selv, før det er for sent.

Alle succesfulde virksomheder bør eksperimentere med nye forretningsmodeller, før de er tvunget til det, og de må have modet til at træde et skridt tilbage for at kunne gå to skridt frem. De må leve efter devisen: »If it ain’t broken, consider breaking it«.

Er du og din virksomhed villige til at udfordre det fundament, jeres succes er bygget på? Har I modet til at udfordre og ændre ting, der synes at fungere fint? Eller tøver I som Blockbuster og rører først på jer, når det er for sent?