Derfor må Østergaard nedjustere dansk økonomi

Kun få dage efter, at Morten Østergaard har afløst Margrethe Vestager som partileder og økonomi- og indenrigsminister, indrømmer han nu, at der er behov for at nedjustere dansk økonomi.

Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe
Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) indrømmer nu, at de kun få uger gamle skøn for dansk økonomi skal justeres ned.

Nedjusteringen vil komme, når regeringen til december fremlægger en ny udgave af Økonomisk Redegørelse, og vil finde sted, selv om den tidligere økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) hårdnakket har afvist, at den slags ville komme på tale.

Hun har tværtimod, kort før hun blev udnævnt til ny EU-kommissær, talt om, at »dansk økonomi var på sporet«, at »helhedsbilledet af dansk økonomi stadig er sundt«, og at »vi er på vej ud af krisen«.

Det er de stærkt skuffende tal fra årets andet kvartal, som for alvor har trukket tæppet væk under regeringens prognose, der forudser en økonomisk vækst på 1,4 procent i år og 2,0 procent til næste år.



De viste et fald i bruttonationalproduktet på 0,3 procent. Dermed har væksten i hele første halvår kun været på 0,5 procent. Skal regeringens prognose for hele 2014 derfor holde stik, kræver det en helt urealistisk høj vækst resten af året på 2,0 procent, som bestemt ikke er nært forestående.

Tværtimod har den vestlige verdens økonomiske samarbejdsorganisation, OECD, netop nedjusteret sine skøn for international økonomi på betydelig vis, hvilket gør det vanskeligt at få den fremdrift i dansk eksport, som de fleste havde håbet på. Den samlede danske eksport er på mere end 1.000 milliarder kroner årligt og er dermed af afgørende betydning for, om dansk økonomi går frem eller tilbage.

Trækmotor sætter ud

Det private forbrug, som er en anden stor trækhest for dansk økonomi, er heller ikke præget af nogen sprudlende fremgang. Tværtimod har forbruget skuffet gang på gang, også selv om der laves alle mulige hekserier og mystiske regnestykker for at finde spor af bedre tider.



Med til at forpeste det økonomiske klima er uroen om Ukraine, Rusland og i Mellemøsten, som i hvert fald ikke trækker i en rigtig retning.

Det er dog ikke sådan, at dansk økonomi er på vej ned i et nyt og dybt, sort hul. Det går betydeligt bedre herhjemme end for både ét og to år siden. Beskæftigelsen stiger, og boligpriserne er på vej op i det meste af landet, lige som forbrugeres tillid til fremtiden er den højeste i mange år. Der er også færre konkurser og tvangsauktioner end set længe. Alt sammen noget, som både Morten Øster-gaard og Margrethe Vestager selvsagt har fokus stærkt rettet imod og forsøger at fremhæve ved enhver tænkelig lejlighed.

Europa står i stampe

Men det ændrer bare ikke ved, at Danmark er præget af et umanerlig sløvt opsving, som tilmed ser ud til at trække ud et godt stykke tid endnu. Det spændende bliver, om nedjusteringen af dansk økonomi vil øge underskuddet på de offentlige finanser så meget, at det kommer op over EUs tilladte grænser. Sker det, kan det udløse nye sparepakker og hestekure, som blev set med Genopretningspakken i 2010.



Så galt tror Morten Østergaard selvsagt ikke, at det går. Han peger på, at beskæftigelsen stadig er stigende, hvilket forbedrer de offentlige finanser, også selv om væksten bliver lavere. Regeringen har dog allerede en indbygget forventning om, at beskæftigelsen skal stige med 43.000 personer i år og næste år, hvilket mest af alt ligner ren ønsketænkning. Men meget kan hurtigt ændre sig til det bedre i dansk økonomi, og de fleste håber formentlig også, at Morten Østergaard får ret i sine forudsigelser. For ellers skal mange spænde livremmen ind, og begynder udviklingen først at rulle den gale vej, er en mindre nedjustering til december næppe nok.