Derfor er Super Mario presset fra to sider

Torsdag stiger presset på chefen for Den Europæiske Centralbank, ECB, Mario Draghi. De fleste venter, at ECB sætter eurorenten ned med 0,1 procentpoint, så den kommer ned på -0,4 pct. Men Draghi skal gøre mere end det, hvis ikke han skal skuffe de finansielle markeder.

Foto: JOHN THYS. Han bliver ofte kaldt Super Mario og torsdag skal han leve op til navnet og levere varen. Arkivfoto.
Læs mere
Fold sammen

Han bliver ofte kaldt Super Mario og torsdag skal han leve op til navnet og levere varen. De fleste eksperter regner med, at Den Europæiske Centralbank, ECB, med centralbankchef Mario Draghi i spidsen vil sætte eurorenten ned med 0,1 procentpoint, så den kommer ned på -0,4 pct. Det skal give den slatne europæiske økonomi en hjælpende hånd og få mere gang i den europæiske inflation.

Men det er langtfra sikkert, at en rentenedsættelse er nok, og hvis ikke Draghi skal skuffe de glubske hunde på de finansielle markeder, er han nødt til at gribe fat i flere pengepolitiske tiltag. En mulighed er, at ECB udvider programmet med opkøb af obligationer fra 60 mia. euro om måneden til 70 mia. euro for på den måde at øge pengeregnen over den europæiske økonomi og forsøge at få inflationen presset op.

Sådan lyder budskabet fra en række danske bankøkonomer, som Berlingske Business har talt med op til rentemødet i ECB i dag. Det drejer sig om Danske Bank, Nordea, Jyske Bank, Sydbank og Nykredit. Kun sidstnævnte skiller sig ud og tror på, at Draghi for alvor vil slå i bolledejen og sætte eurorenten ned med 0,2 procentpoint, hvorved den vil komme ned på -0,5 pct.

Fortsætter kampen

Økonomerne understreger alle, at Draghi og ECB befinder sig i en uhyre svær position med valget mellem to onder. Inflationen i euroområdet var direkte negativ i februar, og Draghi har signaleret, at ECB vil reagere. Hvis ECB skuffer, vil det sende renterne i vejret og måske også give aktiekurserne et mindre gok i nødden.

Draghi er tvunget til at vise, at ECB fortsætter kampen for at få den europæiske inflation i vejret. Ellers truer deflationsspøgelset i horisonten, og det kan få den europæiske økonomi til at gå helt i baglås, fordi forbrugerne så stopper med at bruge penge.

Fra den modsatte side er ECB presset af, at værktøjskassen er ved at være tom, og de tiltag, banken kan sætte i søen, har omkostninger. Når ECB kører med negativ rente, koster det de private banker penge, og det kan i sidste ende gøre, at bankerne ender med at låne færre penge ud til virksomheder og private. Hvis det sker, vil det få den direkte modsatte effekt på økonomien i forhold til det, som Draghi håber på.

Seniorøkonom i Jyske Bank Niels Rønholt fremhæver, at det i høj grad er bankernes reaktionsmønstre, som afgør, hvor negativ centralbankens rente kan blive.

»Filmen knækker, hvis husholdningerne bliver mødt med negative indlånsrenter, og de derfor begynder at tage penge ud af bankerne. Systemet bryder sammen, hvis vi når et punkt, hvor alle vil holde kontanter. Men erfaringen er, at husholdningerne ikke er blevet mødt med minusrenter. Det er kun virksomhederne i et vist omfang,« siger Niels Rønholt.

Med undtagelse af Nykredit mener de danske banker, at Danmarks Nationalbank ikke vil gøre noget torsdag. Hvis ECB sætter renten ned, og Nationbanken forholder sig passivt, vil rentespændet over for euroen blive indsnævret.