Derfor er kronen i økonomisk krig

Nationalbanken brugte i januar intet mindre end 106 mia. kr. på at beskytte kronen, hvilket er den største sum nogensinde. Og forsvaret for kronen er ikke slut. Kampen står mellem valutaspekulanter på den ene side og Nationalbanken på den anden. Se grafik.

Foto: Jens Nørgaard Larsen

SE GRAFIKKEN I BUNDEN AF ARTIKLEN

Et drama af de helt store udspiller sig i disse dage omkring den danske krone. Aldrig før er der brugt så mange penge på at støtte kronen. Aldrig før er renten sat mere ned. Aldrig før har Finansministeriet i samarbejde med Danmarks Nationalbank stoppet for salg af danske statsobligationer, sådan som det skete fredag.

Presset mod kronen nåede en foreløbig kulmination tirsdag, da Danmarks Nationalbank oplyste, at den i januar brugte intet mindre end 106 milliarder kroner på at beskytte kronen. Det er den største sum nogensinde, og det er sket ved at sælge kroner og på at købe især euro på valutamarkedet for at svække kronen.

At Danmarks Nationalbank i øjeblikket tager så tunge våben i brug viser, hvilken voldsom økonomisk krig, der er brudt ud mellem to gamle fjender. Nemlig Danmarks Nationalbank på den ene side, der fyrer alt deres skyts af mod en hær af sultne valutahandlere i den anden grøft, som forsøger at knække kronen for at tjene store summer.

»Hvis spekulanterne ser, at de kan vælte læsset ved at skubbe, så gør de det. Og de skubber hårdt. Det er en billig skive at spille på, for der er næsten ingen risiko, mens gevinsten potentielt er meget stor,« siger en valutahandler fra en stor amerikansk bank, der ikke ville have sit navn i avisen.

Soros pressede det britiske pund

Det er tidligere lykkedes spekulanter at knække en valuta. Det nok bedst kendte eksempel er milliardæren George Soros. Han havde sammen med tusindvis af andre spekulanter succes med at presse det britiske pund ud af det daværende EMS-samarbejde på den såkaldte »Sorte Onsdag« i efteråret 1992. Han menes at have tjent over en milliard kroner på den satsning. Gevinster af en sådan kaliber lokker selvsagt andre til.

Spekulanterne er imidlertid langtfra altid kun rå og brutale pengemænd, der kun tænker på kontanter og hurtige biler. Presset mod kronen kan også komme fra ældre bedstemødre, der går ned i banken og sælger euro efter en ferietur til Frankrig. Eller fra støvede pensionskasser, der pludselig sælger stort ud af udenlandske aktier, fordi de frygter, at kronen stiger i pris.

Får spekulanterne held til at knække kronen, kan det i yderste konsekvens ende med, at den nuværende fastkursaftale med ECB må opgives. Den tillader kun, at kronen svinger 2,25 procent på hver siden af en aftalt centralkurs, der hedder 746,038 kroner for 100 euro. Det vil sandsynligvis betyde, at kronen kom til at flyde frit på valutamarkedet, lige som den norske og svenske krone.

I så fald vil kronen med stor sikkerhed stige voldsomt i kurs, hvilket vil skade den danske konkurrenceevne, føre til et massivt tab af arbejdspladser og store kursfald på danske aktier.

Dramatisk situation i 1982

Man skal helt tilbage til tiden før 1982, hvor den danske krone løbende blev nedskrevet i værdi, for at finde en periode, hvor et tilsvarende drama sidst udspillede sig om kronen.

Her var tidligere formand for Venstre, finansminister og EU-kommissær Henning Christophersen sammen med daværende statsminister Poul Schlüter (K) chefarkitekten bag den nuværende fastkurspolitik, som låste kronen fast til datidens D-mark.

I dag lyder hans reaktion på hele dramatikken om kronen:

»Det ville være helt tåbeligt at slippe den danske krone fri nu,« siger han.

Hele manøvren med at etablere fastkurspolitikken skete i tæt samarbejde med Danmarks Nationalbank, hvor Erik Hoffmeyer dengang var direktør. Før 1982 var kronen i en længere årrække blevet devalueret stort, mens Anker Jørgensen var socialdemokratisk statsminister.

Dansk succeshistorie

Missionen lykkedes. Den nye faste kronekurs blev den udløsende faktor for et massivt rentefald og et tilhørende økonomisk opsving, hvor det pludselig gik »ufatteligt godt«, som Poul Schlüter formulerede det.

Sammen med suspensation af den automatiske dyrtidsregulering blev det også startskuddet til en mere stabil periode i dansk økonomi, hvor der blev satset på at holde inflationen i skak og undgå store underskud og andre ubalancer.

»Der var fra begyndelsen meget stor tillid til fastkurspolitikken, fordi den blev bakket fuldt op af Danmark Nationalbank, og fordi vi også liberaliserede kapitalbevægelserne ind og ud af Danmark. Fastkursaftalen har vist sig at være langtidsholdbar og har udstyret dansk økonomisk politik med et solidt anker. Der har da heller ikke været sat det mindste spørgsmålstegn ved fastkurspolitikken før nu,« siger Henning Christophersen.

Hele den nye dramatik omkring kronen er udløst af Den Europæiske Centralbank (ECB). Den annoncerede torsdag 22. januar, at den snart begynder at købe obligationer op i de 19 eurolande for 1.140 milliarder euro, hvilket er fire gange så meget som det danske bruttonationalprodukt (BNP), eller tæt ved 17.000 kroner per indbygger i alle de 27 eurolande.

Opkøbene har til formål at presse renten ned og alene forventningen om, at det vil ske, har allerede haft effekt. Euroen er faldet betydeligt i kurs. Renterne er gået samme vej – nedad. Det presser så Danmarks Nationalbank til at gøre det samme.

Schweiz i klemme

Hvis Danmarks Nationalbank undlod at presse den danske rente tilsvarende meget ned, ville den danske krone blive styrket, fordi høje renter virker som en magnet på penge og suger al ledig likviditet til dig. De faldende renter i eurolandene ramte også Schweiz, der måtte droppe sit forsøg på at holde schweizerfrancen fast over for euroen.

Indtil videre har nationalbankdirektør Lars Rohde brugt masser af værktøjer for at forsvare kronen. Renten er eksempelvis sat ned til minus 0,5 procent.

Tidligere overvismand, professor og ekspert i pengepolitik Claus Vastrup vurderer dog, at der trods alt er en nedre grænse for, hvor langt renten kan komme ned hos Danmark Nationalbank, hvis presset mod kronen skulle fortsætte.

Negative renter skader banker, pensionsselskaber og andre dele af det finansielle system. I så fald må Danmarks Nationalbank tage andre midler i brug. Men de findes også.

Vastrup afviser kronepanik

»Danmark Nationalbank behøver ikke sætte renten ret meget længere ned. Den kan bare nøjes med at sælge kroner på valutamarkedet. Det kan den gøre i ubegrænset omfang, fordi den selv kan trykke sedler og mønter. De kan også tage mod indskud fra bankerne og bruge de penge til at sælge kroner. Så selv om det hele ser lidt dramatisk ud lige nu, er det mest sandsynlige, at det hele falder til ro og den danske krone fastholder sig aktuelle tilknytning til euroen,« siger Claus Vastrup.

Henning Christophersen er enig.

»Hvis kronen blev presset væk fra euroen, ville Danmark miste kontrol over vigtige dele af sin økonomiske politik og en vigtig beslutning om, at vi vil føre fastkurspolitik. Det er en politik, som bakkes op af vores lave inflation, store valutareserve og en relativ beskeden offentlig gæld. Samtidig er der en aftale med ECB, der er skrevet ned og godkendt, og som også er med til at beskytte kronen. Det er ikke nogen uforpligtende aftale,« siger Henning Christophersen og fastslår:

»Dem, som spekulerer mod kronen, ved vist ikke ret meget om dansk økonomi. Vi har alle forudsætninger for at holde kronen fast over for euroen,« siger Henning Christophersen.

Claus Vastrup vurderer også, at den mest sandsynlige udgang på de seneste ugers kronepanik er, at det hele falder til ro igen.

»Det ville have været et langt større problem, hvis der strømmede penge ud af Danmark i stor stil som følge af underskud på betalingsbalancen eller andre svagheder. Så ville valutareserven blive tømt, renten blive sat op og presset mod kronen stige. Men nu er vi i den modsatte situation. Der kommer penge til landet, og der er ingen øvre grænser for, hvor stor valutareserven kan blive. Vi kan bare sidde og tage mod penge, og oven i købet tjene på det, så længe renten hos Danmarks Nationalbank er negativ,« siger Claus Vastrup.