Derfor er Kinas førstemand i Danmark

Når Kinas præsident og hans følge indleder det officielle besøg i Danmark i dag, har han fokus rettet mod råstoffer og åbningen af strategiske sejlruter ved Arktis, mener eksperter.

Kinas præsident Hu Jintao. Fold sammen
Læs mere
Foto: JASON LEE
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er dem, der mener, at den kinesiske præsident Hu Jintaos officielle besøg i Danmark kun på overfladen handler om de dansk-kinesiske relationer.

I virkeligheden er hovedårsagen til det prominente besøg, som indledes i eftermiddag, angiveligt Kinas glødende interesse for en helt anden del af det danske rigsfællesskab, nemlig Grønland.

Set fra Beijing er Grønland blevet en vigtig vej til en kommerciel og strategisk afgørende éntre i Arktis.

»Den kinesiske præsident kommer hertil ikke bare for at se Den Lille Havfrue. Lige nu er der kamp mellem EU og Kina om blandt andet at få fat i sjældne metaller i Grønland. Kineserne bruger måske det danske EU-formandskab som en god anledning til at komme til Danmark. Det er udgangspunkt for drøftelserne i de kommende dage. Men bag det gemmer sig, at Kina har særligt fokus på Arktis.«

Det siger Damien Degeorges, ph.d. i statskundskab fra det franske universitet Paris Descartes og ekspert i Grønlands rolle i Arktis og Kina som ny arktisk magt.

Han peger på, at Grønland har fået en strategisk central betydning i Arktis. Afsmeltningen af isen på store havområder i Arktis vil åbne nye kommercielle polare sejlruter, der kan forkorte skibstransporter mellem Europa til Kina kraftigt, hvilket er af vital betydning for Kina.

Dertil kommer ikke mindst de potentielt rige forekomster af råstoffer som olie, jern, kobber og såkaldt sjældne metaller i den grønlandske undergrund.

Kina vil hjælpe Grønland

Det frister kineserne, og Grønland gør meget for at tiltrække kinesiske investeringer.

»Hvis Grønland får økonomiske problemer, er det klart, at Kina vil komme og tilbyde hjælp. Der er jo allerede planer om udbygning af grønlandske lufthavne, hvor kinesiske långivere har vist interesse,« siger Damien Degeorges.

Han tilføjer, at både Kina, USA og EU-landene er interesserede i sjældne jordarter i Grønland, som har store forekomster af den slags produkter, der bruges i alt fra smartphones til lavenergipærer og fladskærme.

I Dansk Industri, DI, tvivler Kina-rådgiver Niels Høyrup på, at det primært er Grønlands råstoffer og strategiske betydning, der er årsagen til, at Kinas præsident Hu kommer til Danmark.

Tungtvejende handelsruter

»Det har efter min mening ikke vejet tungt i Kinas beslutning om at aflægge Danmark besøg. Men jeg tror, at det er noget, der spiller ind i det samlede billlede. Adgangen til de grønlandske råstoffer er ikke ligegyldigt for kineserne. Kinas fokus på Arktis og handelsruterne på langt sigt vejer tungere end råstofferne,« siger han.

Grønlandske politikere frister åbent kineserne med de store muligheder, hvis de kommer til Grønland.

Men ifølge Danmarks nye arktiske ambassadør, Klavs A. Holm, har ikke kun politikere og erhvervsfolk fra Kina besøgt Grønland. Det gælder ligeledes amerikanerne, tyskerne og mange andre nationaliteter.

Arktis er en stor politisk satsning

»Der er ingen tvivl om, at Arktis er kommet højere op på dagsordenen, men det er ikke kun i Kina. Det er en kæmpesag i Rusland, hvor man påregner, at 30 pct. af landets bruttonationalprodukt vil komme fra det arktiske område. Mange lande har prioriteret det område. For Canada og Norge er Arktis også en stor politisk satsning. Derfor har Danmarks regering også prioriteret og skrevet Arktis ind i regeringsgrundlaget og udpeget Danmarks første arktiske ambassadør,« siger ambassadør Klavs A. Holm.

Ifølge den grønlandske regeringsleder, landsstyreformand Kuupik Kleist, er Grønlands hovederhverv, fiskeriet, under pres, og indtjeningen er faldende.

»Det er pinedød nødvendigt for Grønland at igangsætte væsentlige nye alternative aktiviteter inden for en overskuelig årrække inden for olie- og mineralområdet. Kina er verdens største marked. Der er ingen, der vil sige nej til at handle med Kina. Den globale krise har gjort, at Kina efterhånden er den eneste økonomiske stormagt af betydende karakter,« siger landsstyreformand Kuupik Kleist.