Derfor er der så stor forvirring om jobskabelsen

Når Helle Thorning-Schmidt (S) og Lars Løkke Rasmussen (V) krydser klinger, handler det ofte om, hvor mange nye job der er kommet herhjemme. Men det er der ikke noget enkelt svar på. Læs med her og få det bedste bud på, hvor meget beskæftigelsen er steget.

Foto: Asger Ladefoged.
Læs mere
Fold sammen

Hvor mange nye job, der er kommet herhjemme over det seneste år eller mere endnu, er blevet et centralt emne i den aktuelle valgkamp. Bunker af tal fyger rundt i luften og er vanskelige at holde styr på. At det forholder sig sådan, er ikke underligt, for der er mindst fire forskellige statistikker herhjemme, som forsøger at kaste lys over, hvordan beskæftigelsen udvikler sig.

Alt efter hvilken statistik, der tages udgangspunkt i, kan det påstås, at beskæftigelsen herhjemme er øget med både 74.000 og 17.700 personer over det sidste år.

»Men det absolut bedste tal er fra nationalregnskabet og viser en stigning på 22.689 personer over det seneste år og tæt ved 38.190 siden bunden,« siger chefanalytiker Tore Stramer fra Nykredit.

Han tilføjer, at nationalregnskabet i de fleste sammenhænge går for at være lidt af en facitliste for, hvordan det går med dansk økonomi. Men svagheden ved tallene er til gengæld, at de kun udsendes en gang i kvartalet, ligesom de ganske ofte revideres ganske betydeligt både op og ned.

Hip som hap

Cheføkonom Helge J. Pedersen fra Nordea mener dog ikke, man kan sige entydigt, om det ene tal er bedre og mere rigtigt end det andet.

»De forskellige statistikker supplerer hinanden, men generelt gælder det om at være varsom med at tolke meget hårdt på de enkelte beskæftigelsestal. Det er mere retningen, end de faktisk tal, som man med sikkerhed kan sige noget om. Men lige nu peger alle statistikker op, så der er kommet en bedring på det danske arbejdsmarked, men det kan så diskuteres, hvor stor den er,« siger Helge J. Pedersen.

Hos Danmarks Statistik siger kontorchef Sven Egmose, at den ene statistik ikke kan siges at være bedre eller mere præcis end den anden.

»Tallene for beskæftigelsen i nationalregnskabet er det, som bygger på flest kilder. Men hver statistik har sin styrke alt efter, hvad man vil vise,« siger Sven Egmose.

Tal-magi

Flere af jobtallene omregnes også til fuldtidsbeskæftigelse, hvilket er med til at sløre billedet. Sådan er det også med tallene over ledige, som i april lå på 126.600 bruttoledige. Dette tal dækker i virkeligheden over tæt ved 500.000 personer, som berøres af ledighed hen over et år, hvilket så regnes om til fuldtidsledige. Så det er slet ikke muligt at finde de 126.600 ledige i virkeligheden. På kolde vinterdage, hvor meget sæsonarbejde ligger stille, er tallet langt højere og oppe i nærheden af den halve million, mens det typisk om foråret kan være helt nede på 25.000, som er de langtidsledige, der er uden arbejde mere end 80 procent af året.

Den største stigning i beskæftigelsen fås, hvis der kigges på den såkaldte arbejdskraftundersøgelse (AKU). Den bygger på svar fra 22.000 personer mellem 15 og 74 år og medregner alt, også studerende eller andre, der kun har ganske kortvarige deltidsjob eller lignende. Den medtager også folk, der står uden for en a-kasse og dermed opfanger den mere end andre statistikker. Undersøgelsen udarbejdes på samme måde i alle EU-lande og også i en lang række andre lande, hvorfor den er særligt velegnet til internationale sammenligninger.

Den mindste stigning i beskæftigelsen viser de månedlige tal for lønmodtagerbeskæftigelsen, når der er omregnet til fuld tid. Den er på 17.722, men så er selvstændige ikke regnet med.

Pilen peger opad

Uanset hvilken statistik, der tages udgangspunkt i, ligger det dog fast, at beskæftigelsen er steget herhjemme. Det er især de store private servicefag, men også industrien og byggebranchen, som har laveret mange nye job, mens beskæftigelsen i den offentlige sektor derimod er faldet en smule og med 229 fuldtidspersoner over det sidste år. Dermed er der nu 854.870 personer ansat i stat, regioner og kommuner.

Fremgangen i beskæftigelsen hænger blandt andet sammen med den lave rente og danskernes svagt stigende lyst til at bruge flere penge. Men de bedre tider i Europa, den lave oliepris, faldende kronekurs og stigende realløn spiller også ind. Endelig har økonomien det af sig selv med at få det bedre efter en længere krise, fordi der ganske enkelt hober sig et behov op for at skifte gammelt ud med nyt. Så efter regn kommer sol – også i dansk økonomi.