Der er færre i arbejde til at løfte forsørgerbyrden

Der er færre beskæftigede danskere til at forsørge personer på offentlige ydelser, viser en ny analyse.

Foto: Anders Debel Hansen

Der er færre danskere på arbejdsmarkedet til at forsørge personer i den arbejdsdygtige alder på offentlige ydelser. Det viser en analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

Det skriver Jyllands-Posten.

Hvor der i 2008 var 4,1 danskere i beskæftigelse til at forsørge en person i alderen 15 til 64 år, som var på en offentlig ydelse, var der i 2011 kun 3,5 beskæftigede til at løfte opgaven.

I analysen er ikke medregnet studerende og elever, og gruppen af offentligt forsørgede omfatter blandt andet førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere.

Ifølge administrerende direktør i DA Jørn Neergaard Larsen er der brug for yderligere reformer og »langt stærkere incitamenter«, som kan få flere folk i den arbejdsdygtige alder ud på arbejdsmarkedet.

»Hvis vi omsætter det faktum, at der skal cirka 3,5 i beskæftigelse til at forsørge en person i den arbejdsdygtige alder mellem 15 og 64 år til kroner og øre, betyder det, at de første 40-50.000 kroner, som en person i arbejde afleverer til skattevæsenet, går til at forsørge andre voksne danskere i den arbejdsdygtige alder, som ikke er i arbejde. Det er en ekstrem belastning af det danske erhvervsliv og af den danske konkurrenceevne, og det er slet ikke holdbart på langt sigt,« siger han til avisen.

Ifølge professor Torben M. Andersen, der er tidligere overvismand og formand for Velfærdskommissionen, vil de seneste års reformer med tiden ændre forsørgerbyrden.

»Mulighederne for at gå mere ned ad den vej er - om ikke udtømte - så i alle tilfælde noget sværere, hvis man vil fastholde grundelementerne i det danske velfærdssystem,« siger Torben M. Andersen til avisen.

Han vurderer samtidig, at der vil komme »nogle meget afgørende prioriteringsdiskussioner« blandt andet i sundhedsvæsenet, fordi der ikke vil være råd til det hele.