Departementschef var »fysisk fraværende«

Skatteministeriets Jens Brøchner var fysisk fraværende, da Skats interne revisorer advarede om rod med refusion af udbytteskat. Men det frikender ham ikke for ansvar, mener eksperter

Departementchef i Skatteministeriet, Jens Brøchner, var fysisk fraværende i ministeriet af barselslignende årsager. Arkivfoto: Dennis Lehmann Fold sammen
Læs mere

Landets højest ansvarlige embedsmand på skatteområdet var ikke på job, da advarslerne om muligt rod med refusioner af udbytteskat landede på hans bord. Det kan være årsagen til, at han ikke læste eller blev orienteret om en kritisk rapport fra Skats interne revision, som advarede om problemer på det felt, der har vist sig at gemme på den beløbsmæssigt største skatteskandale i nyere tid i form af formodet svindel for 6,2 mia. kr.

Det har undret flere eksperter, at departmentschef Jens Brøchner har meddelt Berlingske Business, at han ikke læste eller hørte om rapporten fra maj 2013. For netop denne rapport var personligt stilet til departementschefen. Nu giver skatteministeriet en del af forklaringen.

»Det er korrekt, at Skatteministeriets departementschef Jens Brøchner var fysisk fraværende i ministeriet pga. private omstændigheder i perioden. Han er dog stadig blevet forelagt sager, og der har ikke været konstitueret en anden departementschef.«

Principielt på arbejde

Grunden til fraværet er ifølge Berlingske Business’ oplysninger, at Jens Brøchner var væk af barselslignende årsager. Det tyder på, at der ikke var tale om officiel barselsorlov, da han stadig arbejdede i perioden. Derfor er han stadig ansvarlig i sagen, forklarer Sten Bønsing, lektor og ekspert i forvaltningsret ved Aalborg Universitet:

»Har han ikke konstitueret nogen departementschef, er han principielt på arbejde og har pligt til at sørge for, at butikken kører. Men han kan delegere til medarbejdere for at sikre, at de åbner posten og ser, hvad der kommer fra intern revision.«

Skatteministeriet oplyser i dagens avis også, at ingen i ledelsen har fået forelagt den pågældende rapport. Det har tilsyneladende kun daværende chef for Skats interne revision, Kjeld Rasmussen, der også skrev under. Det er chefen for Intern Revision, der har ansvaret for og godkender rapporterne.

»Jeg vil da håbe, at andre end Intern Revision har set det her brev. Ellers giver det ikke mening at sende et brev til sig selv. Den her information skal som minimum omkring Skatteministeriets ledelse. Nogen skal jo have set det og må reagere på det, så må han så sørge for, at andre får set dokumentet.«

Ingen vej uden om ansvaret

Sten Bønsing mener ikke, at en departementschef ved at lukke øjnene og undlade at læse kritiske rapporter, som i øvrigt var stilet til ham, kan slippe for ansvar.

»Princippet er, at man i betydeligt omfang delegerer, men man har pligt til at føre tilsyn og lave procedurer, der sikrer, at informationer kommer opad og i sidste ende til ministeren. Pointen er, at har man skabt et system, som gør, at man ikke bliver orienteret om noget og slet ikke om noget, der er kritisk eller problematisk, så bliver man selv ansvarlig. Der er pligt til at holde øje med administrationen. Så på den måde ifalder han ansvar, selv om han går hjemme.«

Enten er man der, eller ...

Birgitte Poulsen, der er lektor på Roskilde Universitet og ekspert i offentlig forvaltning, er enig. Et »fysisk fravær« på kontoret er ikke nok til at frikende Jens Brøchner for eventuelt ikke at have reageret tilstrækkeligt på advarslerne fra Skats interne revision.

»Når en medarbejder i et ministerium er væk, så er der nogle andre, der overtager arbejdsopgaverne, særligt når det er en departementchef. Man kan ikke bruge det, at man har været væk, som en begrundelse for at man ikke har noget ansvar. For det har man, ellers skal man være rigtig på orlov. Enten er man der, eller også er man der ikke. Tingene stopper ikke i ministeriet, fordi departementschefen er væk,« siger Birgitte Poulsen.