Den svære kamp for vækst i den danske økonomi

Regeringen regner fortsat med, at væksten i den danske økonomi kommer helt op på 1,9 pct. i år. Men det kommer slet ikke til at holde, lyder det fra en række økonomer. Nye tal viser, at 2015 blev en regulær vækstfuser for dansk økonomi.

Arkivfoto: Danske Bank - afdelingen på Kongens Nytorv. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Det er kun et spørgsmål om tid, før regeringen må i gang med at skrue ned for forventningerne til den danske økonomi. Regeringen regner med, at den samlede fremgang i den danske økonomi i år bliver på næsten to pct. Den spådom stammer fra december sidste år, men her kun små tre måneder senere, lyder den allerede helt usandsynlig.

Sådan lyder det fra Nykredit. Budskabet kommer efter, at Danmarks Statistiks seneste tal for den danske økonomi viser endnu en skuffelse. Væksten i fjerde kvartal sidste år kom kun op på 0,2 pct, og dansk økonomi voksede dermed kun med 1,2 pct. hele sidste år, hvilket flere økonomer kalder en regulær vækstfuser.

De fleste økonomer regner med, at de halvsløje tider fortsætter, og vi skal være glade, hvis væksten for i år kommer op på én pct. I regeringens økonomiske redegørelse fra december lyder buddet, at væksten for hele 2016 bliver på 1,9 pct. stigende til to pct. i 2017.

»Det vil nærmest kræve et vækstmirakel, hvis regeringen skal nå i mål med den prognose. Dermed har regeringen også sikker kurs mod den tredje prognosenedjustering ud af tre mulige. Unægteligt ikke en drømmestart. Men betingelserne i øjeblikket er desværre, at dansk økonomi er hæmmet af den svækkelse, vi ser, i den globale økonomi,« siger chefanalytiker i Nykredit Tore Stramer, der fremhæver, at begyndelsen af det nye år heller ikke har været alt for god for den danske økonomi, da både eksporten og industriproduktionen er faldet.

Hjælp fra ECB

Usikkerheden om den danske økonomi tog langsomt til hen mod slutningen af sidste år, da den globale økonomi pludselig begyndte at vakle. Hvis den internationale økonomi for alvor begynder at slå bak, kan det ikke undgå at ramme Danmark. Omvendt viste mandagens tal endnu en gang det store paradoks i den danske økonomi.

Samtidig med en svag vækst er der pænt gang i arbejdsmarkedet med øget beskæftigelse og faldende ledighed. Nye job vælter ganske enkelt frem. Fra december til januar faldt antallet af arbejdsløse danskere med hele 2.200 personer, fremgår det af en opgørelse fra Danmarks Statistik.

Hvis væksten bliver så svag, som de fleste tror på, vil faldet i ledigheden sandsynligvis flade ud, lyder det fra økonomerne.

En lille hjælp til den danske økonomi og europæiske økonomi vil der dog med meget stor sandsynlighed snart komme fra Den Europæiske Centralbank, ECB. Alle regner med, at chefen for ECB, Mario Draghi, på det næste rentemøde 9. marts vil sætte eurorenten endnu længere ned. Men det kan være, at han vil gøre endnu mere end det, for inflationen i eurolandene blev på minus 0,2 pct. i februar.

Det lægger pres på super-Mario for at tage fat med nye pengepolitiske tiltag, lyder det fra Nordea.

Danskerne bruger flere penge

Men selv om ordet krise står malet mange steder både for den danske og den internationale økonomi, er de fleste eksperter enige om, at vi ikke ryger ind i en længere periode med meget lav vækst.

Der er fortsat nogle positive tegn at hente for den danske økonomi.

»Vi har også i år fået en solid stigning i realindkomsten, som understøtter privatforbruget. Det tegner lidt bedre for eksporten og investeringerne. Men der er bestemt også en stor mulighed for, at den globale økonomi tager en drejning til det værre og trækker Danmark med sig. Heldigvis har vi så stadig en fremgang i privatforbruget at falde tilbage på,« siger cheføkonom i Danske Bank Las Olsen.

Mens cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Erik Bjørsted understreger, at der er behov for, at den indenlandske efterspørgsel skal komme op i et langt højere gear, hvis væksten ikke skal skuffe også i 2016.

Den indenlandske efterspørgsel er danskernes private forbrug plus virksomhedernes investeringer.

Læs mere