Den store klapjagt på boligejerne

Danske boligejere er jaget vildt. Det er både Danmarks Nationalbank, Den Internationale Valutafond (IMF) og nu også de økonomiske vismænd, som har sat klapjagten i gang. De skælder alle boligejerne ud for at låne for meget, vælge alt for farlige lånetyper og tænke alt for lidt på fremtiden.

 Lars Erik Skovgaard, erhvervsjournalist. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Boligejerne opfører sig med andre ord for letsindigt og glemmer, at renten kan stige, at prisen på huse og lejligheder kan falde, og at der også kan hagle andre ulykker ned fra himlen, som ingen tænker på i dag.

For at gøre systemet mere sikkert har Danmarks Nationalbank og IMF nyligt anbefalet både en lavere værdi af rentefradraget, en højere ejendomsværdiskat og en mindre lånegrænse for lån uden afdrag.

Det er tiltag, de skal gennemføres ud over de stramninger, som regeringen allerede har lagt op til med den nye tilsynsdiamant, som vil begrænse realkredittens mest risikable udlån.

Men de økonomiske vismænd kommer nu med endnu mere skyts, der kan få ram på de jagede boligejere. Vismændene vil begrænse adgangen til lån med variabel rente, populært kaldet flekslån. De frygter nemlig, at renten på et tidspunkt skyder i vejret med stor hast, og at mange pludselig får mangedoblet ydelsen på deres lån. Sker det, vil forbruget falde stort. Er tiderne på samme tid dårlige, vil nedturen få en sand lavine af tvangsauktioner til at rulle, og som resulterer i massive tab i den finansielle sektor.

»En makroøkonomisk risiko,« kalder vismændene de mange flekslån.

De peger på det uheldige i, at man i dag kan låne 100 procent af prisen på en bolig i realkredit og bank. Realkreditten må kun yde lån op til de første 80 procent af handelsprisen, men resten hentes ofte i banken, hvor lånene også har variabel rente. Det system er for farligt, hvorfor vismændene vil lægge et låg over brugen af lån med en variabel rente.

Gennem de seneste 30 år er dansk realkredit blevet liberaliseret på betydelig vis. Gamle støvede kreditforeninger er forvandlet til moderne aktieselskaber. Løbetiden på boliglån er blevet forlænget, nye låneformer er dukket op, lige som alle i dag frit kan omlægge deres boliglån, når det er en økonomisk fordel.

Men skræmt af finanskrisen og de senere års markante nedtur på boligmarkedet vil mange nu spole den udvikling tilbage. Regler, regulering og nye krav efterlyses i ét væk. At de fleste boligejere rent faktisk opfører sig økonomisk fornuftigt og forsøger at indrette deres egen økonomi på optimal vis, er der ikke mange, som har tillid til. At politiske indgreb rettet direkte mod boligejerne tilbage i tid har været en af boligejernes største trusler, er der heller ikke mange, som taler om. Alle har derimod travlt med at jage boligejere og realkredit op i et hjørne, så de er nemmere at få ram på.

Klapjagten sker, mens regeringen har store problemer med at holde sine underskud på de offentlige finanser nede, og mens lejerne årligt får en gevinst på tæt ved ni milliarder kroner på grund af kunstigt lave huslejer, og oven i det også en personlig boligstøtte. Boligejerne er i sigtekornet og skal sandsynligvis holde for endnu en gang, mens mange andre undslipper den farlige klapjagt.