Den skjulte krise truer Danmarks økonomi

Krisen er på vej til igen at stikke sit ansigt frem i dansk økonomi. Men denne gang er krisen ikke så synlig for den enkelte dansker, fordi faktorer som beskæftigelsen og boligpriserne er i hopla. Men faren er, at det ikke kan fortsætte, hvis ikke virksomhederne får mere gang i deres eksport.

Krisen er på vej til igen at stikke sit ansigt frem i dansk økonomi. Men denne gang er krisen ikke så synlig for den enkelte dansker, fordi faktorer som beskæftigelsen og boligpriserne er i hopla. Men faren er, at det ikke kan fortsætte, hvis ikke virksomhederne får mere gang i deres eksport. (Foto: JAN JØRGENSEN/SCANPIX NORDFOTO 2002)
Læs mere
Fold sammen

Mens foråret er ved at komme og lysere tider melder sig, er dansk økonomi ved at gå helt i stå. En rundspørge blandt toneangivende ­økonomer viser, at økonomien har det så skidt, at de ser en overvejende risiko for, at den skrumper i årets første kvartal. Det udtrykkes som negativ vækst i bruttonationalproduktet, BNP.

Hvis det fortsætter, kan det være med til at knække den postive udvikling på arbejdsmarkedet, og dermed vil der blive slukket for opsvinget.

Årsagerne er, at de to store drivkræfter i den danske økonomi i form af privatforbruget og eksporten har fået en meget sløj start på året. Danskerne holder på pengene, så privatforbruget ikke trækker økonomien fremad, og virksomheder har svært ved at tjene flere penge på deres eksport.

Massiv vækstbremse

Den mest pessimistiske økonom er chef­analytiker Tore Stramer fra Nykredit. Han tror, at der er cirka 75 pct. risiko for, at der bliver en negativ vækst i første kvartal. Handels­banken mener 60 pct., mens Danske Bank regner med 50 pct. sandsynlighed for en nedgang i økonomien.

For danskerne er der tale om den skjulte krise. Der kommer stadig flere nye job til danskerne, og det er godt. Vores indkomst vokser også, men problemet er, at virksomhederne bruger en stadig større del af deres indtjening på at betale lønninger. Det kan ikke blive ved.

Derfor skal der mere gang i den danske økonomi.

»Vi ser en stor risiko for negativ vækst i starten af året. De foreløbige tal indikerer, at fremgangen i privatforbruget er bremset og afløst af stiltand i begyndelsen af 2016. Dertil kommer, at forbrugertilliden samtidig er faldet. Det er en massiv vækstbremse,« konkluderer Tore Stramer.

Detailsalget er ifølge de første tal faldet med 0,7 procent fra fjerde kvartal i 2015 til første kvartal i år. Men endnu større har faldet været i eksporten, der i perioden blev 1,3 procent mindre.

Flad udvikling

Cheføkonom i Handelsbanken Jes Asmussen er også pessimist.

»Som billedet er lige nu, er sandsynlig­heden tæt på 60 procent for negativ vækst. Alle komponenter peger på en flad udvikling,« siger Jes Asmussen.

Han peger dog på, at kommende tal for virksomhedernes lagre kan ændre lidt på billedet. Industriproduktionen er nemlig ­steget, men det er afgørende, om produktionen afsættes eller lægges på lager.

Den farlige joker

For at der skal være tale om en egentlig recession i teknisk forstand, skal dansk økonomi to kvartaler i træk have en negativ vækst. Danmarks Statistik kommer senere på måneden med tal for, hvordan det rent faktisk ser ud. Men cheføkonom i Dansk Erhverv Steen Bocian fremhæver, at vi er inde i den længste og dybeste vækstkrise i nyere tid.

Og der er ingen umiddelbar udsigt til bedring. Steen Bocian er enig i, at den farlige joker er beskæftigelsen.

»Den udvikling, vi har haft de seneste år eller to, kan ikke fortsætte. Virksomhederne kan ikke blive ved med at ansætte flere medarbejdere, uden at de sælger mere. Hvis vi ikke får mere vækst, kan vi ikke undgå, at virksomhederne kommer til at fyre folk igen,« siger Steen Bocian.

»Det har været det store paradoks, at beskæftigelsen er steget så meget. Både sidste år og i år. Derfor ligner det ikke en krise i den traditionelle forstand, hvor ledigheden stiger, og det går ud over ens privatøkonomi. Det er for den enkelte den lidt konsekvensløse krise. Men vi kan godt være bekymrede for, om det fortsætter. Nogle virksomheder kan have ansat for mange i håb om, at der kommer noget vækst,« siger Steen Bocian, der hører til blandt de meget negative syn på dansk økonomi.

»Det er kun kriseøkonomierne i Sydeuropa, der klarer sig dårligere end os i øjeblikket. Ret beset er det en større krise, end vi har haft før. I 1970erne havde vi oliekrisen og andre problemer. Men vi blev væsentlig rigere gennem 1970erne, end vi er blevet i det seneste årti,« siger Steen Bocian.

Produktionen og salget skal øges

Hos Danske Bank har cheføkonom Las Olsen et noget mere optimistisk syn på dansk økonomi. Han mener, at vi har klaret os nogenlunde på linje med de andre europæiske lande. Men han er enig i, at den gode udvikling på arbejdsmarkedet ikke kan fortsætte, hvis væksten bliver ved med at være så svag eller bliver direkte negativ.

»Det er ikke fair at sige, at det er en ­jammerlig periode. Vi har stigende beskæftigelse, realløn og boligpriser. På den måde, økonomien påvirker vores hverdag, ser det fint nok ud. Vi har en udvikling i velstanden meget lig de andre lande,« siger Las Olsen, der fremhæver, at en del af årsagen til den svagere vækst herhjemme er, at de danske virksomheder investerer meget i udlandet.

»Men det er klart, at hvis virksomhederne ikke får mere produktion og salg ud af de mange ansatte, de har, bliver det svært at blive ved med at ansætte flere og have stigende lønninger,« siger Las Olsen.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) er på rejse i USA og har derfor ikke haft mulighed for at kommentere udviklingen i den danske økonomi.