Den røde djævel på aktiemarkedet: Manchester United-aktier styrtdykker forud for salg

Efter en lang udbudskrig ser det nu ud til, at Manchester Uniteds nye ejer er på plads. Og investorerne er langtfra tilfredse. 

Efter 17 år ser det nu ud til, at den meget udskældte ledelse i Manchester United snart er fortid. Peter Powell/EPA/Ritzau Scanpix

Efter 17 års ejerskab kom meddelelsen i november sidste år, som en stor del af Manchester United-fans verden over har demonstreret for i årevis: Glazer-familien satte Manchester United til salg.

To seriøse bejlere har været involveret i budkrigen, nemlig sheik Jassim bin Al Thani, en qatarsk milliardær og søn af landets tidligere premierminister, Hamad bin Jassim Al Thani, samt Storbritanniens rigeste mand sir Jim Ratcliffe, der er ejer af Ineos Group, som er en britisk multinational virksomhed, der er en af verdens største producenter af kemikalier