Den sparepolitik, som flere EU-lande har ført efter finanskrisen, er gået hårdest ud over kvinderne.
Når europæiske regeringer har skåret ned i de offentlige omkostninger ved at lukke jobs og sætte lønnen ned, bliver kvinder ramt oftere end mænd.
Det viser en rapport, som organisationen Independent Annual Growth Survey har foretaget for EU-kommissionen. Rapporten er blandt andet forfattet af tre danskere fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Sparepolitikken har betydet, at mange europæiske lande har reduceret - eller fastfrosset - antallet af offentlige arbejdspladser. Det har placeret kvinderne i forreste skudlinje, da de i højere grad end mænd er offentligt ansatte.
Flere mænd i arbejde under opturen
Når finanskrisen umiddelbart rammer - altså inden politikerne finder sparekniven frem - er det i stedet mændene, der er i størst risiko for at miste job eller gå ned i løn. Det skyldes, at en økonomisk nedgang først rammer den private sektor, hvor mændene er i overtal.
Problemerne med den kønnede slagside af sparepolitikken er mest udbredte i Sydeuropa, hvor regeringerne følte sig tvunget til at skære mest ned. Det forklarer Lars Andersen, direktør hos AE, som har været med til at skrive rapporten. Men også i Danmark kan man aflæse udviklingen.
Da krisen var tungest fra 2008 til 2009, faldt antallet af beskæftigede mænd med 6 pct., mens det var for kvinderne var 3,7 pct. I det efterfølgende opsving fra 2010 til 2015, hvor man gennemførte flere besparelser i den offentlige sektor, steg den kvindelige beskæftigelse blot med 0,7 pct., mens 3,2 pct. flere mænd kom i arbejde.
»Det er ikke så omfattende som i andre lande, men det er de samme mekanismer, der gør sig gældende. Herhjemme har man også man lavet besparelser, som rammer kvinder hårdere,« siger Lars Andersen.
Øgede skatter for at undgå skævheden
Besparelser på barselsorlov, børnepasning og andre sociale ydelser i forbindelse med arbejdet, går også hårdest ud over de kvindelige ansatte, da de oftest bruger disse muligheder, fremgår det af rapporten.
Det er svært at undgå, at kvinderne bliver udsatte, når de europæiske regeringer vælger at hive sparekniven frem, erkender Lars Andersen. Skal man undgå skævheden, burde man i stedet have øget skatterne, siger direktøren.
»Det er en alternativ måde at hente penge på. Og selv der er flere mænd, der betaler topskat, mener jeg, at det er mere kønsneutralt,« siger Lars Andersen.
I Storbritannien vil ændringer i skattesystemet og nedskæringer i den offentlige sektor betyde, at kvindernes disponible gennemsnitsindkomst falder dobbelt så meget som mændenes frem mod 2020. Det har The Guardian tidligere skrevet.