Den kreative klasse sikrer vækst i Europa

En ny rapport viser, at den kreative branche beskæftiger flere end antallet af danskere. Branchen har vist sig modstandsdygtig gennem finanskrisen, mens mange er sunket i knæ.

Anders Lassen, direktør for Koda og vice president for Gesac, mener, at væksten også bliver drevet af, at andre sektorer bruger de kreative kompetencer til at tænke ud af boksen. Foto: Asger Ladefoged Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kreative hjerner breder sig mere og mere i Europa. Det viser helt nye tal fra en rapport udarbejdet af konsulentvirksomheden EY bestilt af Kodas europæiske organisation, Gesac. For hovedpointerne i rapporten er, at den kreative branche er den tredjestørste industri i Europa målt på beskæftigelse – kun overgået af bygge- og anlægsbranchen og restaurationsbranchen.

Samtidig viser rapporten, at jobskabelsen fra 2008-2012 generelt i Europa har været faldende med 0,7 pct. mens den kreative forsamling er vokset med 0,7 pct. i perioden.

Så tallene taler for sig selv. Og det virker Anders Lassen, adm. direktør for Koda og vice president i Gesac, oprigtigt glad for. Han mener, at det de seneste fem-ti år har været Google eller Facebook, der er blevet peget på, når kreativitet bliver samtaleemne. Men virkeligheden er en anden, mener han.

»Alt det, som Google, Facebook eller Apple tjener penge på lige nu, er andre menneskers indhold. Det er jo det, der driver trafikken på internettet. Otte ud af de ti mest fulgte folk på Twitter eller Facebook er kunstnere på en eller anden måde. Derfor synes vi, at vi er blevet lidt usynlige i den her debat. Vi har gerne villet synliggøre, hvor meget den kreative industri egentlig betyder for Europa. Hvor mange penge der er i det, hvor mange arbejdspladser der er i det, og hvor meget vækst der er i det.«

For rapporten viser yderligere, at syv millioner europæere er beskæftiget inden for den kreative industri i EU. Det der svarer til 3,3 pct. af EUs aktive arbejdsstyrke, hvilket er 2,5 gange så mange job som i den europæiske bilindustri.

Og det er ingen nyhed, da Berlingske forelægger tallene for direktøren i Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi, Rasmus W. Tscherning. For sådan har det generelle billede set ud længe.

»Det har været i vækst ret længe faktisk – både globalt og i Europa. På den måde er det ikke noget, der lige er sket, men noget der har været i gang ret længe.«

Han mener, at væksten blandt andet bliver drevet af, at andre sektorer også bruger de kreative kompetencer til at være mere innovative og tænke ud af boksen.

»Virksomheder ved, at de skal have en strategi, og det gør, at resten af erhvervslivet bruger de kreative fag mere. Vi er også nået et niveau, hvor forbrugere i Europa i højere grad bruger deres midler på kreative produkter,« siger Rasmus W. Tscherning og fortsætter:

»Det er en blanding af, at der er en større efterspørgsel i Europa, men jeg tror også, resten af verdens borgere efterspørger europæisk mode, musik og kunst.«

Bevæggrunde for at sætte gang i en undersøgelse af den kreative branche er ikke en mangelvare. Gesac satte gang i undersøgelsen blandt andet med det formål at få politikere til at behandle den kreative industri på lige fod med blandt andet landbruget. Her taler man om bestemte rammevilkår, så væksten kan fortsætte. Og det samme vil Anders Lassen have for klassen med kreative elever. Det skal ske, så man sikrer, at væksten fortsætter.

Men hvis det går så godt, hvilket det ud fra rapporten har gjort selv efter en verdensomspændende lussing i form af en finanskrise, hvorfor så ændre praksis? For som Anders Lassen selv påpeger, er de kreative erhverv som regel ikke noget, man kan outsource.

»Man kan altid anskue det på to måder. Det går så godt, så de har ikke behov for hjælp. Man kan også sige, at hvis vi støttede det lidt mere, så kunne vi måske få endnu mere vækst. Vi ved jo, at et af de største problemer i Europa er ungdomsarbejdsløsheden. Vi ved også, at den kreative industri beskæftiger en masse unge mennesker. Så en måde at få løftet Europa ud af krisen på en langsigtet og bæredygtig måde, der også får unge i beskæftigelse, er at satse mere på det kreative erhverv,« siger Anders Lassen og slutter:

»Kultur er også erhverv. Vi bliver ved med at se kulturen som noget sårbart, følsomt – noget som vi skal beskytte og støtte, fordi det ikke kan klare sig selv. Men det er jo ikke rigtigt. Kultur er vigtigt, men det er også et kæmpe erhverv.«