Da finanskrisen ramte den globale økonomi i 2008, blev Irland sendt til tælling. De foregående års »keltiske tiger«-vækst hvilede på tre søjler, som alle væltede på samme tid. Den høje vækst i årene før krisen betød, at pengene var fosset ind i statskassen, og der var blevet delt rundhåndet ud med kraftige stigninger i overførselsindkomster og velfærdsydelser. Boligmarkedet og boligbyggeriet havde været rødglødende, velvilligt finansieret af bankerne. Meget af den økonomiske vækst var centreret om amerikanske teknologiselskaber, der var glade for den lave irske selskabsskat.
Da krisen ramte, flyttede mange teknologiselskaber produktionen til Østeuropa. Kollapset på boligmarkedet og i byggesektoren knækkede banksektoren. Og den dybe recession gjorde det klart, at man ikke kunne finansiere løfterne fra de glade vækstår. Irerne begyndte igen at udvandre for at finde en levevej.
Hårde irske reformer
Det blev til en pinefuld omstillingsproces, men i modsætning til Grækenland tog irerne selv fat. I det seneste årti har man skåret dybt i eksempelvis overførselsindkomster og reduceret offentlige lønninger. Banksektoren måtte bygges op fra bunden, og mange irske familier måtte gå fra hus og hjem. Misligholdte lån udgjorde i 2013 27 pct. af de samlede udlån, hvilket er på niveau med de områder i USA, der blev hårdest ramt af subprime-krisen. Misligholdte lån udgør fortsat over ti pct.
Men reformerne bar frugt, og den irske konkurrenceevne blev hurtig genopbygget. Irland har en af Europas yngste og mest veluddannede befolkninger, og de lave lønninger og huslejer efter krisen gjorde Dublin til en attraktiv destination for mange virksomheder inden for eksempelvis finans og fintech.
Resultaterne har vist sig i form af, at ledigheden er faldet fra 16 pct. til fem pct., mens nettoudvandringen er vendt til nettoindvandring. Boligpriserne faldt 54 pct. under krisen, men er siden steget hurtigt, i takt med at økonomien er vendt. Det er dog mest udpræget i Dublin-området, og opsvinget har således forøget den regionale skævvridning.
Skattetænkning en del af væksthistorien
De økonomiske vækstrater har været astronomiske. Mellem 2014 og 2018 har den gennemsnitlige vækst i det irske bruttonationalprodukt (BNP) været over ti pct. med en fremgang i 2014 alene på 25 pct. Det er højere end væksten i de fleste udviklingslande.
Men skinnet bedrager.
Centralt i den irske genfødsel er de lempelige regler for beskatning af virksomheder. Selve selskabsskatten er på 12,5 pct., men dertil kommer ekstremt lempelige afskrivningsordninger. Irland har siden 1980erne tiltrukket især amerikanske virksomheder med favorable ordninger, hvor overskud kunne flyttes til Irland, og dermed betales mindre i skat. Men i efteråret 2014 sagde EU-Kommissionen stop, og Irland blev påbudt at lukke, hvad der var kendt som the Double Irish. Det var denne ordning, som EU-Kommissionen beskrev som ulovlig statsstøtte og pålagde Irland at indkræve 13 mia. euro i skat fra Apple.
I stedet indførte man et nyt favorabelt regime, der blandt andet giver mulighed for afskrivning af investeringer i immaterielle aktiver, som eksempelvis ophavsrettigheder, hvor man normalt kun kan afskrive investeringer i fysiske aktiver som eksempelvis maskiner og bygninger. Kombineret med en række andre særlige krumspring betød de nye regler, at især amerikanske virksomheder nu fusionerede sig til at være skattehjemmehørende i Irland (omvendte fusioner) og derefter overførte alle intellektuelle rettigheder til Irland.
Det gælder især teknologivirksomheder, der længe har været hjemmehørende i Irland og nu også medicinalindustrien. Medicinalvarer er nu Irlands største eksportvare. Det er dog i langt højere grad værditilvæksten end selve produktionen, der er placeret i Irland. Investeringerne i immaterielle rettigheder udgjorde over halvdelen af de samlede irske bruttoinvesteringer i 2015.
Fusionerne ind i Irland betød, at virksomhederne kunne fortsætte med at betale en ekstremt lav effektiv skatteprocent. Dertil kommer lukrative ordninger for leasing af fly, der aldrig sætter et hjul på irsk jord, men alligevel indgår i irsk økonomi.
Hvis man ser på bruttonationalindkomsten (BNI), har væksten været formidable 8,0 pct. i gennemsnit om året siden 2014, mens et forsøg på at fjerne endnu flere kunstige elementer fra nationalregnskabet (BNI*) bringer væksten ned på 6,0 pct. Afstanden mellem værdien af produktionen (BNP) og den nationale indkomst er således udvidet markant. Hvis man anvender den justerede nationalindkomst (BNI*), forsvinder næsten halvdelen af værdien af aktiviteten ud af landet.
Hvis man alene ser på privatforbruget, har væksten været 2,9 pct. Byggeinvesteringerne har været stigende siden 2014, mens investeringer i produktionsudstyr ikke har bevæget sig ud af stedet. Det viser også, at det mere har været skattetænkning end fysisk produktion, der har drevet flytninger til Irland.
Det irske vækstmirakel er dog ikke »fake news«, hvilket understreges af det kraftige fald i ledigheden, væksten i privatforbruget og de stigende boligpriser. Der er overskud på de eksterne balancer, og de offentlige finanser er i balance. Den irske centralbank forventer, at den økonomiske vækst vil blive omkring fire pct. i år og næste år.
Brexit hvilker som en skygge over irsk økonomi
De økonomiske udsigter er domineret af forholdet til Storbritannien. Alt andet end en fuld britisk deltagelse i en toldunion vil være en barriere for irsk eksport – ikke bare direkte til Storbritannien, men også landtransit via Storbritannien til kontinentet. Der kommer nok flere direkte færgeforbindelser til resten af EU. Landbruget vil blive hårdest ramt, og her ønsker Irland en særlig støtteordning i tilfælde af et hårdt Brexit på samme måde, som de baltiske lande blev hjulpet, efter at Rusland indførte modsanktioner.
Det er paradoksalt, at EUs sammenhold i Brexit-forhandlingerne i høj grad handler om solidaritet med Irland. For netop den irske skattepolitik er et af de mest ømtålelige stridspunkter inden for EU.
De irske ordninger for virksomhedsbeskatning var drivkraften i den amerikanske skattereform, hvor selskabsskatten blev nedsat fra 35 til 21 pct. – og vil sandsynligvis også spille en hovedrolle i de kommende handelsforhandlinger med Storbritannien. EU og ikke mindst Frankrig har i årevis forsøgt at få Irland til at stramme skattelovgivningen over for virksomhederne. Belært af de irske erfaringer vil man aldrig gå med til en vidtstrakt frihandelsaftale med Storbritannien, uden at landet accepterer et gulv under den effektive selskabsskat.
Derfor kan Irlands særlige status også komme under fornyet pres fremover, især hvis man kommer med et ønske om ekstraordinær støtte til landbruget. Irlands store opgave i de kommende år bliver at bygge på succesen fra reformerne efter finanskrisen, at give vækstmodellen flere ben at stå på og at omsætte skatteflytning til mere avanceret aktivitet. Hvis man lykkes med det, så vil Irland befæste sin stilling som en af Europas førende økonomier.
Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør
