Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Bare 0,3 procent. Så lidt er priserne steget med over det sidste år i de 18 eurolande. Herhjemme er inflationen tilsvarende lav og vil med ganske stor sandsynlighed i år blive den laveste siden 1953, og altså i hele 61 år. Man skal med andre ord tilbage til den tid, hvor Hans Hedtoft (S) og Erik Eriksen (V) var statsminister for at finde en periode, hvor priserne sidst har sneglet sig af sted med samme lave fart som nu.
De sidste ugers markante prisfald på olie kan dog også betyde, at priserne snart begynder at falde, og den frygtede deflation derfor melder sin ankomst.
Det er noget, som blandt andet Japan har været plaget af i flere år, og som kan skabe store økonomiske problemer, fordi mange så begynder at udskyde forbrug og investeringer. Samtidig kan det også stoppe den løbende udhuling af gæld, som ellers finder sted, hvilket kan gøre det vanskeligere at betale lån tilbage. Ikke bare for private, men også for den offentlige sektor, som i mange lande især i Europa er særdeles hårdt gæld- satte.
»Men faldende priser er ikke nødvendigvis noget meget dårligt. Det kan også være en god ting, tænk bare på alle de computere, mobiltelefoner og andre varer, vi har fået fra Kina i stigende omfang de senere år, til fortsat faldende priser,« siger Steen Bocian, der er cheføkonom i Danske Bank.
Øger velstanden
En økonomi kan også opleve faldende priser, hvis produktiviteten stiger, og vi bliver mere effektive til at fremstille det ene eller andet. Eller hvis prisen på de varer, der bruges i produktionen, falder. Også lavere priser på mange importvarer, som eksempelvis olie eller andre råvarer, kan få priserne til at falde.
»Men det øger købekraften og velstanden og er i bund og grund en god udvikling,« siger Steen Bocian.
En ond cirkel
Værre ser det ud, hvis inflationen falder på grund af ledig kapacitet og nedgang i lønningerne. Det kan ske, hvis arbejdsløsheden er meget høj, og masser af maskiner i erhvervslivet står stille. En sådan situation med overskud af ressourcer i økonomien kan sætte gang i en ond cirkel, hvor alle venter og ser tiden an – med stigende arbejdsløshed og faldende forbrug til følge.
»Faldende lønninger vil gøre det vanskeligere at tilbagebetale gæld, og det er en mere alvorlig udvikling. Men det er næppe denne onde og mere farlige udgave af den deflation, som er på vej mod Europa. Vi kan godt få deflation i en periode, men det skyldes sandsynligvis de faldende oliepriser, hvilket dybest set er noget godt,« siger Steen Bocian.
Danske Bank venter, at inflationen i eurolandene kommer helt ned på 0,1 procent i løbet af de kommende måneder.
Det er så lidt, at tallet lige så godt kan blive negativt. Det er også markant under de to procent, som Den Europæiske Centralbank skal forsøge at holde inflationen oppe på, hvorfor de da også er i gang med en hel vifte af tiltag, som skal puste mere liv i prisudviklingen.
Med til at trække inflationen ned kan være forventninger om, at udviklingen fortsætter. Det er netop, når folk begynder at vente lavere priser, at det for alvor bliver farligt for økonomien.
Forventningen om faldende priser kan nemlig få folk til at udsætte deres forbrug og dermed sætte gang i den kvælende deflationsspiral. Men de fleste økonomer tror ikke, at det går så galt.