Den ganske ufarlige kineser

Usikkerhed. Mens to store kinesiske teknologiproducenter har fået det røde stempel i USA af frygt for sikkerhedsrisici, har Lenovo styret uden om alarmen. En ny lov kan dog stikke en kæp i hjulet på tilliden.

Lenovos hovedkvarter i Beijiing. Foto: Lenovo Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BEIJING: Det amerikanske luftvåben, hæren og flåden. Forsvars-, udenrigs- og energiministeriet. Secret Service, Den Internationale Rumstation, NASA og Verdensbanken. Listen er lang over institutioner, som den kinesiske computergigant Lenovo leverer PCer til.

Tilliden, der har ført Lenovos produkter helt ind i de mest fortrolige dele af den amerikanske regering, er bemærkelsesværdig, fordi de amerikanske myndigheder i årevis har næret mistro til de kinesiske IT-producenter. Sidste år var Kongressen endda ude at advare om, at de to telegiganter ZTE og Huawei udgjorde en sikkerhedsrisiko.

Lenovo har siden opkøbet af IBMs PC-forretning i 2005 oplevet kæmpe fremgang, og i 2012 sad de på den næststørste andel af det globale PC-marked. Tilmed den største andel i Danmark. En succes, der er betinget af, at de i store træk er danset uden om cybermistænksomhedens søgelys.

Men i sidste uge tog USAs præsident, Barack Obama, pennen i hånden og skrev under på en lov, der kan gøre livet surt for Lenovo. Nu bliver kravene nemlig skærpet over for kinesiske leverandører af teknologi til blandt andet NASA og flere ministerier.

»Vi ved ikke helt præcist, hvilke indkøb loven kommer til at omfatte, men den indeholder en risiko for Lenovo. Vi vil komme til at se en større og mere mistænksom granskning af kinesiske IT-virksomheder,« siger Stewart A. Baker, en tidligere højtstående embedsmand i Ministeriet for Indre Sikkerhed under Bush-regeringen, der havde ansvar for at analysere udenrigspolitik og cybersikkerhed.

Undtagelsen

»Vi er en meget global virksomhed. Vi har også et hovedkvarter i USA, og vi er noteret på børsen i Hong Kong.«

Nærmere vil Yang Yuanqing, adm. direktør og bestyrelsesformand i Lenovo, ikke komme det, da Berlingske spørger, hvorfor virksomheden ikke har mødt samme mistro som andre kinesiske IT-virksomheder, der har forsøgt sig på det globale marked.

Smoggen har lagt sig, og der er for en gangs skyld udsigt til bjergene fra den solbeskinnede terrasse i Lenovos hovedkvarter i det nordvestlige Beijing. Her får Gianfranco Lanci samme spørgsmål. Heller ikke han, chefen for Lenovos europæiske, afrikanske og mellemøstlige markeder, vil komme svaret meget nærmere.

»Det har aldrig været et problem for os, nej. Vi vil ikke kommentere Huawei og ZTE, men fra vores side har vi ikke haft problemer,« siger Lanci og henviser til, at det amerikanske forsvarsministerium er på virksomhedens liste over kunder.

Tre gode grunde

Stewart A. Baker mener, der er tre primære grunde til, at virksomheden har kunnet undgå vestens kinesiske mistro. Den første grund er opkøbet af IBMs PC-afdeling i 2005. Ikke mindst Thinkpad-mærket som allerede var udbredt og nærmest et ikon på det globale marked. Og Lenovo var heldig i sin timing, fordi handlen kom på et tidspunkt, hvor beskyldningerne om kinesisk hacking og IT-spionage var meget mere dæmpede eller endda fortrolige.

For det andet betød opkøbet, at Lenovo blev underlagt visse sikkerhedskrav fra USAs regering. Og endelig er der forskel på, hvor bekymret amerikanerne ser på henholdsvis infrastruktur til mobiltelefoni, som udgør en stor del af ZTE og Huaweis forretninger, og salg af PCer.

Baker understreger dog, at Lenovos kundeliste har givet anledning til større bekymring, end hvis der kun var tale om salg til private. Der blev da også luftet en spag bekymring blandt tre kongresmedlemmer op til IBM-handlen i 2005, ligesom en ordre fra det amerikanske udenrigsministerium på 16.000 computere blev annulleret i kølvandet på opkøbet.

»Men kombinationen af de tre faktorer, tror jeg, har givet en følelse af tryghed,« siger han.

Rationel bekymring?

USAs største bekymring over for de kinesiske IT-firmaer er, at de har tætte forbindelser til den kinesiske regering, og at kineserne vil bruge virksomhedernes produkter som et middel til at spionere mod den amerikanske stat.

Især ZTE og Huawei er blevet mødt med mistænksomhed. De leverer store infrastrukturløsninger på mobilområdet, som, hvis kompromitteret, kan være en stor trussel mod den nationale sikkerhed. I den tidligere omtalte rapport fra 2012 konkluderede efterretningskomitéen i Repræsentanternes Hus, at amerikanske virksomheder »stærkt opfordres til at overveje de langsigtede sikkerhedsrisici, der er forbundet med at gøre forretning med enten ZTE eller Huawei«.

Begge virksomheder afviste forbindelsen til kinesisk spionage, og den kinesiske regering opfordrede til at »stoppe fordommene over for kinesiske virksomheder«.

På det seneste er der blevet hældt benzin på bekymringens bål med det store fokus på kinesiske hackere. Og ifølge Stewart A. Baker er frygten for hackerne ikke mindst grunden til, at den nye, strammere lov er blevet vedtaget. Selv om der er forskel på hackerangrebene og beskyldningen om, at Kina bruger virksomheder til at spionere, mener han ikke, at koblingen er helt ved siden af.

»Jeg er enig i, at der er en forskel, og jeg siger ikke, at det her er et fuldstændigt rationelt modsvar, men det er tæt på. Hvis Kina er villige til at udføre hackerangreb, er det ikke irrationelt at formode, at de vil gøre det samme gennem udstyr, der sælges til Vesten,« siger han.

Beskyldningerne om de kinesiske hackeres tilknytning til regeringen tog til, da sikkerhedsfirmaet Mandiant i februar udgav en rapport, som identificerede en afdeling af det kinesiske militær som den mest sandsynlige drivkraft bag mange af angrebene. Den kinesiske regering har dog stædigt afvist alle beskyldninger.

En ny amerikansk budgetlov, der bevilger midler til statslige institutioner for det næste halve år, blev sidste tirsdag underskrevet af præsident Obama. Det nye er, at midlerne heri ikke må bruges til at indkøbe IT-systemer til handelsministeriet, justitsministeriet eller NASA fra virksomheder, der er ejet, ledet eller støttet af den kinesiske regering. Medmindre indkøbet er i national interesse, og man sammen med FBI har vurderet sikkerhedsrisikoen.

Lenovo rammes, fordi en tredjedel af dets moderselskab, Legend Holdings, er ejet af en institution under den kinesiske regering.

Stewart A. Baker vurderer, at loven varsler et kursskifte i USAs politik på området.

»Det svarer til at ændre kursen på et stort skib. Når først den er lagt, er det svært at ændre den tilbage. Så jeg ser det her som begyndelsen på et andet forhold mellem USA og kinesisk IT,« siger han.

Han mener, at loven kan give problemer, fordi den formentlig vil vise sig at være i strid med rammerne for aftalerne i verdenshandelsorganisationen, WTO. Kina er ikke omfattet af de aftaler, men fordi loven er møntet på virksomheder frem for lande, rammer den også for eksempel Lenovo-computere produceret i Tyskland.