Den europæiske temperatur falder. Altså når man spørger virksomhederne om, hvordan det går. Julis rundspørge blandt de største virksomheders indkøbschefer samlet i HCOB PMI-indekset viser en tilbagegang i stadig hurtigere tempo.
Det er dog ikke alle, der har det lige slemt. Det er ikke mindst tiltagende tilbagegang i industrien, der trækker den samlede økonomi i euroområdet i rødt her i juli. Der er fortsat en lille, omend aftagende fremgang i servicesektoren.