Deltavariant gnaver løs på tysk optimisme

Tyske virksomheder blev lidt mindre optimistiske i juli, selvom niveauet fortsat er pænt. Det kan være et tegn på, at deltavariantens indtog begynder at skubbe til de økonomiske forventninger, for det var mest i servicesektoren, at der var mindre begejstring. Der er også tegn på, at du kommer til at betale mere for tyske varer.

Smittetallene er lave i Tyskland, men servicesektoren er begyndt at frygte fortsatte restriktioner til efteråret på grund af deltavarianten. Fold sammen
Læs mere
Foto: KAI PFAFFENBACH
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det ser fortsat pænt ud, men knap så godt som tidligere. Den vigtigste temperaturmåler for tysk økonomi fra Ifo Instituttet i München faldt en smule i juli som følge af lidt mindre optimistiske udsigter for fremtiden. Der var tilbagegang i både den vigtige industrisektor og servicebranchen, men det var især de hårdtprøvede serviceerhverv, der blev mindre optimistiske.

Dermed sniger den første usikkerhed om betydningen af deltavarianten sig ind i tysk økonomi. På trods af lave smittetal er der bekymring for, at efteråret vil byde på fortsatte restriktioner i Tyskland, og det rammer de erhverv, der i hele coronatiden har stået i skudlinjen, når der skulle dæmmes op for smitten.

Den konservative Helge Braun, minister i forbundskansler Angela Merkels (CDU) statsministerium, har luftet muligheden for, at ikkevaccinerede kan få indskrænket adgang til det offentlige rum senere på året. Det er samme løsningsforslag, der med stor hast er ved at blive udbredt i andre europæiske lande som svar på deltavariantens indtog. Det afvises indtil videre bredt i det politiske spektrum og også af de konservatives egen kanslerkandidat, Armin Laschet, men det vil blive ved med at spøge i baggrunden, indtil de tyske vaccinationstal når et tilstrækkeligt niveau.

De seneste uger har programmet tabt fart, og lige nu har 60 procent fået første stik, mens 49 procent er fuld vaccinerede. Det er en del under det danske niveau, men selv Frankrig er ved at indhente Tyskland, efter at præsident Emmanuel Macron har truet de ikkevaccinerede med reducerede rettigheder allerede fra 1. august.

Mangel rammer industrien

I den tyske industri fortsætter manglen på dele til produktionen med at tynge udsigterne for de kommende måneder. Det er stadig manglen på mikrochip, der breder sig som ringe i vandet fra bilindustrien til underleverandører. Men også en råvare som tømmer er en mangelvare. Tyske virksomheder har aldrig haft så få færdige varer på hylderne, mens ordrebøgerne er rekordfulde. Det burde alt andet lige give et stort løft til produktionen senere på året, men det afhænger af en stabilisering af forsyningssituationen.

Den anden vigtige udfordring for tysk industri er, at stadig flere virksomheder klager over mangel på faglært arbejdskraft. Det sker på et tidspunkt, hvor industriproduktionen fortsat ligger lavere end før coronatiden, mens ordreindgangen ligger ti procent højere. Det er samme problemstilling, som også danske virksomheder har råbt vagt i gevær om.

Det er paradoksalt, at der mangler arbejdskraft så tidligt efter en økonomisk krise, men coronakrisen har været alt andet end normal. Forbrugernes varekøb har ligget tårnhøjt, mens nedlukningerne har givet store opsparinger i husholdningerne. Særlig bilkøbet er i en gunstig situation, når mobiliteten igen forøges; manglen på arbejdskraft har indtil nu givet sig udslag i, at en femtedel af tyske industrivirksomheder anvender mere overarbejde end normalt.

Tidligere har tyske (og danske) virksomheder kunnet hente billig arbejdskraft i Østeuropa, men den kilde er tørret ud. Lønningerne og velstandsniveauet er steget i de nye medlemslande, og samtidig er de fleste lande kommet økonomisk stærkt gennem coronatiden.

Inflationen er nu på vej

EU-Kommissionens forventer i sin seneste prognose for tysk økonomi, at den økonomiske aktivitet vil være genoprettet allerede i tredje kvartal. Det stemmer overens med udviklingen sidste sommer og vil give en årsvækst i år på 4,6 procent i år og 3,6 procent næste år.

To forhold er dog anderledes i år og giver modvind til genopretningen på kort sigt. For det første er der langt flere tyskere, der holder i ferie i udlandet – på trods af fornyede karantænekrav på rejser til en række EU-lande, herunder dele af Spanien. Dermed er der mindre hjælp til den hjemlige turistindustri.

For det andet slår de internationale leveranceforhold hårdt igennem på tysk økonomi, hvor industrivirksomhederne har et vidtforgrenet forsyningsnet, og de høje transportomkostninger til lands, til vands og i luften rammer indtjeningen. Eller måske gør de ikke.

For tyske virksomheder leverer et advarselsskud til Den Europæiske Centralbank (ECB), der ellers har introduceret en ny strategi med det formål at overbevise de finansielle markeder om, at der ikke skal røres ved den negative rente i meget lang tid.

Aldrig har så mange industrivirksomheder forventet, at de vil hæve priserne i de kommende måneder. I detailleddet har man tænkt sig at sende regningen videre, for man skal helt tilbage til 1992 i tiden efter genforeningen for at se samme prisforventninger som nu. Selv i den hårdtprøvede servicesektor er der stigende forventninger om prisforhøjelser.

Det betyder, at der er stor sandsynlighed for, at tysk inflation bliver højere de nærmeste år end de 2,8 procent i år og 1,6 procent næste år, som EU-Kommissionen regner med. Med et stramt arbejdsmarked og høj inflation er der lagt i kakkelovnen til markante lønstigninger i Tyskland de kommende år. Det vil bevare købekraften og støtte væksten. Men det vil også kunne øge presset på ECB for at rulle de ekstraordinære tiltag tilbage tidligere end ellers.

Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør