Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Faldende priser, hvor de fleste varer og serviceydelser hele tiden bliver lidt billigere. Det er nu situationen i de 19 eurolande, hvor forbrugerpriserne i december i år lå 0,2 procent lavere end for ét år siden. Det vil sige, at en kurv af varer, som kostede 100 kroner for et år siden, nu er nede at koste 99,80 kroner.
Det er markant mindre end måneden før, hvor priserne steg med 0,3 procent, og det er en nærmest dramatisk nedtur i forhold til slutningen af 2011, hvor priserne skød i vejret med hele 3,0 procent om året.
Den særlige kerneinflation, hvor energi, fødevarer, tobak og alkohol ikke tælles med, sted dog med 0,8 procent fra december 2013 til december sidste år.
Det er den økonomiske krise kombineret med hastigt faldende priser på olie, der trækker inflationen ned og samme tendens ses også herhjemme. Derfor vil der sandsynligvis også snart komme prisfald i Danmark, eller deflation, som det også kaldes.
De sidste nye tal fra Danmarks Statistik taler om en inflation på 0,5 procent i november, hvilket også er ganske lidt i et historisk lys og så beskedent, at generelle prisfald herhjemme er sandsynlige i år.
Faldende priser kan i værste fald starte lidt af en ond cirkel, hvor mange begynder at udskyde forbrug og investeringer, fordi alt hele tiden bliver billigere. Sker det, vil det svække væksten, øge ledigheden og gøre krisen endnu dybere og endnu mere alvorlig.
Endnu er det dog sådan, at lønningerne stiger, hvorfor den aftagende inflation øger reallønnen og giver de fleste flere penge til forbrug, hvilket burde udgøre en stimulans for økonomien. Store kriser, som ses nu, hvor arbejdsløsheden også er tårnhøj, har det dog med at få folk til at holde på pengene, hvilket er en medvirkende årsag til den aftagende prisudvikling.
ECB må handle
Den lave inflation øger presset på Den Europæiske Centralbank (ECB) for at skride til handling. ECB skal forsøge at holde inflationen tæt på to procent. Men der har inflationen ikke været oppe siden januar 2013.
ECB med italienske Mario Draghi i spidsen, har sænket renten til tæt ved nul procent og lånt store summer ud til de europæiske banker til lave renter i et forsøge på at skabe mere aktivitet og inflation.
Men trods dette, er den fart, hvor inflationen løber af sted med, faldet lige siden januar 2011.
For at vende den udvikling, ventes ECB inden længe at sætte mere fart på opkøb af obligationer, sådan som det også er sket i både USA, Japan og Storbritannien. Det er noget, der vil presse de lange renter ned og svække euroen over for dollar og andre valutaer. Annonceringen om nye opkøb af obligationer kan komme allerede den 22. januar, når det 25 mand store Styrelsesråd for ECB mødes næste gang.
Opkøb i sigte
ECB har allerede annonceret, at de vil øge deres balance med omkring 1.000 milliarder kroner over de næste to år. Men der kan på mødet den 22. januar komme nyt om, hvor hurtigt stigningen i balancen skal ske, hvilke obligationer de vil købe op, og hvor opkøbene skal ske.
Det ventes, at der bliver tale om opkøb af statsobligationer og det vil sandsynligvis ske efter samme fordeling, som de 19 eurolande har skudt penge ind i ECB. De enkelte landes indskud i ECB afhænger af en særlig fordelingsnøgle, som afspejler landenes andel af både EUs befolkning og bruttonationalprodukt.
Denne form for kvantitative lempelser, hvor ECB køber obligationer op og pumper penge ud i økonomien, kan føre til højere priser på aktier, boliger og andre aktiver, da mange begynder at lede efter alternativer til obligationer eller bankindskud. Opkøb af statsobligationer kan også blive en sovepude for mange lande med store offentlige underskud, fordi de så ikke længere behøver frygte stigende renter, hvis de øger deres underskud endnu mere.
Så det er ikke uden risiko, at gennemføre den slags tiltag, der i værste fald også kan løbe løbsk og skabe for høj inflation. Men ind til videre ser øvelsen ud til at være lykkedes i USA, som er i pæn økonomisk fremgang efter Federal Reserves massive satsninger på dette område. Japan har derimod haft mindre succes med samme øvelse, som de har satset på lige siden 2010.