Debat: Rekordhøj løn ædes af skattetrykket

Berlingskes nye serie »Danmark A/S« har fået læserne i aktion på Business.dk. Læs pluk fra debatten og skriv din mening.

Berlingskes nye serie »Danmark A/S« har fået læserne i aktion på business.dk. Her er pluk fra debatten. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kent Christensen:

Meget fin undersøgelse, som der i øvrigt er lavet rigtig mange ubrugelige, eller brugelige af, men jeg savner hver gang, at det fremhæves, at vi har verdens højeste skattetryk, og derfor skal have relativt høje lønstigninger for at kunne se det på bundlinjen. Man behøver vel ikke være økonom for at kunne regne ud, at det går ud over konkurrenceevnen.

Jenni Christensen:

Det er altså bruttoløn, Danmark er »verdensmester« i. Men lad os se, hvor danskeren er på listen, når vi taler: Lønnen, som de ansatte får udbetalt. Hvad reallønnen og købekraften er, sammenlignet med andre lande.

Så er billedet et helt, helt, helt andet. Det er klart, at skatterne og afgifterne skal ned – helt ned. Så bruttolønnen kan følge med ned.

Christian Sørensen:

Skal vi prøve med lidt almindelig fornuft? Det er muligt, at vi kan gøre vores arbejdere dygtigere, og det vil sikkert også hjælpe på nogle områder.

Men det løser bare ikke problemet med at konkurrere med en arbejdskraft der koster det halve, og samtidig er gode nok til at udføre det arbejde, der skal laves.

Efteruddannelse alene kan ikke gøre Danmark konkurrencedygtigt, og det løser ikke det helt grundlæggende problem, at vores arbejdsstyrke er verdens næstbedst betalte og en af dem, der arbejder færrest timer om året.

Hvad Danmark har behov for er, at staten finder ud af at opkræve færre skatter og afgifter, således at priserne på varerne i butikkerne kan reduceres, således at vi som arbejdere kan tillade os at tjene mindre, uden at vi får problemer med at betale livets ophold.

Morten Munk:

Løn er ikke længere den enkeltstående drivkraft. Det er det, der flytter sig langsomt, vi skal konkurrere på. Geografi er det forhold, der har allerstørst betydning for omkostningerne – fra produktudvikling over produktion til afsætning. Der er overraskende få opgaver, der kan udføres bedre i udlandet end i Danmark, og omvendt. Netop derfor er der overraskende mange opgaver, der kan udføres billigere i udlandet. Kvalitet, effektivitet, organisering og teknologianvendelse er uafhængige af geografi.

Geografi er samtidig et valg af mange andre forhold såsom lønniveau, kompetencer, kapacitet, nærhed til kunderne og tidszone.

Fremover opdeles verden ikke i lande, men i omkostningszoner, tidszoner og logistikzoner. Omkostningszonerne er primært et spørgsmål om lønudgifter og er i det store og hele uafhængig af produktet. Tidszonerne og logistikzonerne er derimod i høj grad afhængige af produktet.

Otto Fabricius:

Når man ser på de høje danske lønninger, må man også se på det danske skatte- og afgiftstryk. Når en medarbejder får en lønstigning, ser han eller hun straks, hvor meget der er tilbage efter skat. Og i Danmark er det ikke meget! Det samlede skatte- og afgiftstryk i Danmark virker i sig selv stærkt fremmende for inflationen. Men det fremmer ikke produktiviteten.

Daniel M. Zielinski:

Havde virksomheder valgt at bruge pengene på investeringer til at optimere og effektivisere deres produktion frem for lønninger, så havde den danske konkurrenceevne været bedre stillet i dag.Det er ikke lønningerne, som er et problem, men inkompetente ledere, chefer, bestyrelser og for den sags skyld medarbejdere i virksomhederne. Den danske mentalitet i forhold til arbejde er ringe, kig på de udlandske medarbejdere på det danske arbejdsmarked, de fleste er stolte af deres arbejde og giver den en skalle ekstra i forhold til danske kollegaer, fordi de har en anden mental indstilling.

Torben Melchiorsen:

Lønniveauet er højt – men hvad er der reelt til dig selv? En mere relevant sammenligning vil være at se på den reelle købekraft som lønnen giver adgang til. Så måske skulle vi også se på vores prisniveauer, hvis vi ønsker at skabe en bedre konkurrencesituation for Danmark. Og mere interessant er, at vi under ingen omstændigheder vil kunne konkurrere på lønniveau med de »nye« lavtlønslande. Men vi er desværre nødt til at sikre et meget højt kompetenceniveau for at holde på arbejdspladser inden for de danske grænser.

Lars Olsen:

Tal er taknemmelige! Når man nærlæser tabellerne i artiklen, kan man undres over, at fokus er på bruttotallene. Hvis vi kigger på nettotallene over det gennemsnitlige lønniveau, ryger vi jo ned på en 7.-8.-plads bag lande som Schweiz, Norge, USA og Luxembourg. Afstanden til f.eks. Tyskland og Sverige mindskes også betragteligt, omend vi stadig ligger over. Sammenlignes København og Stockholm, er danskerne »kun« ca. 17 procent dyrere netto mod 30 procent brutto. Løntilbageholdenhed i årene fremover vil utvivlsomt styrke vores konkurrenceevne i forhold til Sverige og Tyskland, men dette er kun muligt, så længe prisstigningerne dæmpes.

HVAD MENER DU? Deltag i debatten om de danske lønniveau.