De superrige investerer hverken i krypto eller aktier. Her lægger verdens 0,001 procent rigeste deres penge

Verdens mest velhavende satser ikke deres penge på trendy investeringer som techaktier eller kryptovaluta. Deres største investering er ofte den mest konservative. 

De ultrariges investeringsportefølje afviger markant fra den almene. Her satser de deres formue. Gaston De Cardenas/Reuters/Ritzau Scanpix

Der findes dem, der er rige. 

Og så findes der dem, der er så rige, at de tilhører verdens 0,001 procent mest velhavende mennesker.

De er ikke mange. 

28.420 hoveder tæller de i alt på globalt plan. 

Disse super-superrige mennesker har tendens til at investere i det samme, skriver det amerikanske erhvervsmedie CNBC.

Mediet har talt med Salvatore Buscemi, der er administrerende direktør i Dandrew Partners, et amerikansk investeringskontor for ultrarige familier.

»De investerer ikke i ting, der skal gøre dem rige hurtigt,« siger han til CBNC

Det betyder, at de hverken investerer i børsnoterede aktier eller kryptovaluta, som flere investeringsfonde herhjemme gør. 

I stedet forsøger de at »bevare« deres rigdom, fortæller Salvatore Buscemi, som til daglig investerer på vegne af ultrarige familier i USA. 

Derfor er den investering, der fylder mest i de 0,001 procent rigestes investeringsportefølje, også en af de mere konservative af slagsen: 

Ejendomme. Ofte de dyre af slagsen. 

Op mod 27 procent af de riges individuelle investeringsporteføljer består ifølge Tiger 21 – et netværk for ultrarige entreprenører og investorer – af ejendomme, da man regner dem for en sikker investering. 

Dyre ejendomme udgør ofte en væsentlig del af verdens rigestes investeringsportefølje.  Gaston De Cardenas/Reuters/Ritzau Scanpix

Flere benytter familiekontorer

Mange af verdens mest velhavende foretrækker også at putte deres penge i et familiekontor, som er et privat investeringsrådgivningsfirma for ultrarige mennesker. 

Familiekontorer tager penge for at håndtere alle de udgifter og økonomiske gøremål, den velhavende familie måtte have, om så det drejer sig om at få arven i orden eller at få regningerne betalt til tiden. 

De sidste par år er det blevet endnu mere udbredt for ultrarige at sætte deres penge i et familiekontor. 

Ifølge Prequin – et investeringsdataselskab – var der sidste år 4.500 familiekontorer i verden, hvoraf størstedelen af dem holdt til i Nordamerika.

Det er tre gange så mange familiekontorer, som der var i 2019, og tilsammen er verdens familiekontorer estimeret til at råde over 41 billioner kroner.

I flere tilfælde er det også familiekontorerne, der styrer investeringerne for de velhavende, og det har fået store kapitalfonde og investeringsfirmaer som Blackstone og KKR til at gå til familiekontorerne, når de leder efter investorer.

»Alternative investeringer«

Ifølge en rapport fra investeringsfirmaet KKR investerer mennesker med en formue på over én milliard i gennemsnit omkring halvdelen af deres aktiver i »alternative investeringer«. 

Alternative investeringer er et paraplybegreb, der dækker over alle de investeringer, der ikke er aktier, obligationer eller kontanter. 

Ofte er det investeringer i kapital- eller hedgefonde, viser rapporten fra KKR. 

Det skyldes, at mange af de ultrarige er direktører for en virksomhed, som de køber kapital i. Men de sidste år er det også blevet mere populært for velhavende at købe venturekapital, det vil sige kapital i startups. 

For størstedelen af de ultrarige er det hele formålet med deres investeringer, at deres kapital vokser, og ikke at deres indkomst stiger, viser KKRs rapport.