De rigeste danskere er blevet meget rigere

Her er de vigtigste ting, du skal vide, før du starter din dag. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at være helt opdateret.

Mens de rigeste danskere – den ene procent, der tjener mest – i begyndelsen af 1990’erne havde en andel af danskernes samlede indkomst på omkring 7 pct., tegner de sig nu for 11 pct. af den samlede indkomst. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Godmorgen og velkommen til ugens tredje nyhedsoverblik.

Vi skal forbi erhvervsminister Rasmus Jarlov (K), der fortæller, at Danske Banks hvidvasksag holder brexit-banker væk fra Danmark. Vi skal også runde de rigeste danskere, som på få år har fået markant mere i lønposen.

Men vi begynder overblikket med en stribe topchefer, der kommer med et opråb til politikerne midt i valgkampen.

Dybt bekymrede erhvervsledere slår alarm: Valgkampen er på afveje

En lang række af landets største virksomheder melder sig nu på banen i den igangværende valgkamp.

Fra en stribe topchefer lyder opråbet, at den politiske debat i valgkampen er på afveje og viger uden om afgørende spørgsmål om, hvordan samfundsøkonomien kan fortsætte de gode takter, så velstanden bliver ved med at vokse, og hvordan vi undgår endnu et hårdt tilbageslag.

De virksomhedsledere, som Berlingske har talt med – og som tilsammen tegner sig for en årlig omsætning på 382 mia. kr. og en medarbejderskare på 642.600 på verdensplan – fremlægger forskellige prioriteringer og ønsker til politikerne.

Fælles for dem alle er dog en advarsel mod at lade spørgsmålet om erhvervslivets rammevilkår og grundlaget for fremtidig vækst og jobskabelse fortone sig, blot fordi der her og nu er fremgang og lyse tider.

»Som erhvervsleder synes jeg, valgkampen indtil videre har båret præg af, at vi taler rigtig meget om, hvordan vi skal bruge pengene, og i mindre grad om, hvordan vi skal tjene pengene,« siger den administrerende direktør i Novozymes, Peder Holk Nielsen:

»Man sidder med en fornemmelse af, at kronerne kan trilles og bruges tre eller fire gange. Men dér, hvor jeg kommer fra, kan de kun bruges én gang.« Læs topcheferne opråb her.

Jarlov: Hvidvask holder brexit-banker væk

Potentiel hvidvask af 1500 mia. kr. i Danske Banks estiske filial holder udenlandske banker, der bliver husvilde på grund af at Storbritannien forlader EU, ude af Danmark.

Det siger erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) i et interview med Børsen efter et vælgermøde hos Finansforbundet, de bankansattes organisation.

Rasmus Jarlov fortæller, at han har haft flere møder med banker, der overvejede at flytte ud af Storbritannien og det europæiske finanscentrum i London på grund af brexit, og i den sammenhæng er hvidvasksagen dukket op.

»Jeg har hørt sagen nævnt, og det siger sig selv, at sådan en sag ikke hjælper på den danske sektors omdømme og for muligheden for at tiltrække virksomheder,« sagde Jarlov.

Både Jarlov og regeringen har villet lokke finansielle virksomheder til fra London, og Danmark har tidligere blandt andet budt ind på at huse den europæiske bankmyndighed EBA, der i stedet er flyttet til Paris.

OECD: Der er kun to kilder til mere vækst i Danmark

Der er kun to måder, vi som danskere kan blive rigere på, så vi kan få råd til mere velfærd. Den ene måde er, at vi begynder at arbejde noget mere. Det kan blandt andet ske ved, at der kommer flere danskere ud på arbejdsmarkedet. Den anden vej er, at vi arbejder smartere. Det vil sige, at vi får hævet væksten i vores produktivitet.

I de kommende år bliver vi stadig flere ældre, og derfor er det svært at få flere danskere ud på arbejdsmarkedet. Vejen frem til mere vækst er, at vi kommer til at arbejde smartere. Det kan ske via en skattereform med en lavere skat på den sidst tjente krone som et nøgleelement samt tiltag, som skal styrke konkurrencen herhjemme.

Sådan lyder anbefalingen fra OECD i rapporten Economic Outlook. Anbefalingerne til reformer af den danske økonomi går stik mod den dagsorden, som Venstre og ikke mindst Socialdemokratiet sætter for valgkampen med løfter om øget offentligt forbrug frem mod 2025. Læs mere her.

Den rigeste procent er blevet rigere: Danmark ligner nu England

På få år har de rigeste danskere fået markant mere i lønposen.

Mens de rigeste danskere – den ene procent, der tjener mest – i begyndelsen af 1990’erne havde en andel af danskernes samlede indkomst på omkring 7 pct., tegner de sig nu for 11 pct. af den samlede indkomst.

Dermed er Danmark stukket af fra det øvrige Skandinavien, hvor den rigeste procent i både Norge og Sverige ligger på omkring otte pct. af de samlede indkomster. Danmark ligger nu på niveau med et land som England.

Det viser en analyse fra tænketanken Kraka i samarbejde med konsulentvirksomheden Deloitte, som Finans beskriver onsdag.

Professor Kasper Lippert-Rasmussen, der forsker i ulighed ved Aarhus Universitet, advarer om udviklingen.

»Vil man gerne have et retfærdigt samfund, er der grund til at være ret alarmeret,« siger han.

Til gengæld er Danmark siden midten af nullerne blevet mere velstående, og stort set alle indkomstlag er steget i indtægt. Læs Berlingske nuancerer her.

Se også, om den globale ulighed er vokset her.

Det bør investorerne holde øje med

Her er tre ting, som Nordnets investeringsøkonom Per Hansen følger med i onsdag:

  • Der kommer regnskaber for første kvartal fra Simcorp og Bavarian Nordic
  • I USA offentliggøres referatet fra det seneste FED-møde. Det giver en ide om, hvor på balancebommen FED medlemmerne placerer sig mellem uforandrede renter eller eventuelt en kommende rentenedsættelse i ly af USA-Kina handelsuoverensstemmelser.
  • SAS-aktien er styrtdykket de seneste måneder på grund af en uheldig cocktail af stigende brændstofpriser, høj USD kurs og ikke mindst strejken i slutningen af april og begyndelse af maj. Er nedturen og aktieblødningen ved at slutte, eller er investorerne i dag fortsat skuffede over, at der ikke var nogen strejkehjælp at hente fra den svenske arbejdsgiverorganisation, jævnfør meddelelse og afgørelse igår?

Det sker på markederne

Investorerne på de asiatiske aktiemarkeder er på gyngende grund onsdag.

Lettelsen over Washingtons midlertidige udskydelse af forbuddet mod den kinesiske telemastodont Huawei Technologies kan ikke helt opveje de dybe bekymringer om handelsfriktionerne mellem USA og Kina.

Nikkei 225 +0,3
Topix +0,1
Hongkongs Hang Seng +0,3
China Shanghai Composite 0,0
China CSI 300 +0,1
Taiwan Taiex +0,1
Sydkoreas Kospi +0,4
Indiens BSE Sensex +0,2
Singapores STI +0,2
Sydney ASX 200 +0,1

Indeksværdi klokken 06.15.

/ritzau/FINANS