De offentlige finanser har direkte og indirekte været hovedtemaet for dansk politik siden årsskiftet. Krisefortællingen med risikoen for et stort fald i beskæftigelsen blev brugt som løftestang til at få SVM-regeringens enorme reformprogram til at glide ned.
Det er hensynet til statsfinanserne, der førte til afskaffelsen af store bededag. Derfor var der også mange, der ikke forstod regeringens argumenter, da finansminister Nicolai Wammen i maj kunne præsentere en forhøjelse af råderummet med 16 milliarder kroner.