De nye markeder

Læs mere
Fold sammen

Moms tilbage på 15 dage

Det vietnamesiske skattevæsen lover nu at behandle ansøgninger om moms- og anden skatterefusion

på max 15 dage. Hidtil har grænsen været 30 dage for almindelige ansøgninger og 60 dage for komplicerede

sådanne.



Det har dog ikke været ualmindeligt, at virksomheder har måttet vente i over et år, for bare

at få at vide, om deres ansøgning var korrekt udfyldt, så det er nok usandsynligt, at de nye skærpede regle

vil blive overholdt.

Vietnam foreslår 18% told

Vietnam har foreslået en toldsats på gennemsnitlig

18% i sit seneste udspil til WTO.



Til gengæld vil landet ud over de allerede givne indrømmelser på industriområdet

også åbne servicemarkedet på 92 nærmere specificerede punkter.

Ejerskabsloft under pres

En

række topfolk i den finansielle sektor har offentligt kritiseret den nuværende overgrænse på 30% udenlandsk

ejerskab i private vietnamesiske virksomheder.



Begrænsningen stammer tilbage fra 1980''erne, hvor udenlandske investeringer

ikke var velkomne i Vietnam.



I lande som Vietnam, hvor der ikke er nogen gængs demokratisk debat eller fri presse, er sådanne

udtalelser ofte startsignalet til en proces hen mod det ønskede resultat.



Finansfolkene, foreslår en moderat udvidelse,

så udlændinge kan eje 49% af virksomheder i udvalgte sektorer. For øjeblikket udgør FDI ca 4% af BNP, mens

kun 11 af 24 børsnoterede private selskaber har udenlandsk ejerskab, der nærmer sig 30%.

Containerfabrik på

vej

Vietnam Ship Industrial Corp (Vinashin) planlægger at opføre en fabrik til reparation og produktion af containere

i det nordlige Vietnam. Investeringen bliver på 4,5 billioner VND eller 280 mio USD og anlægget ventes klart til 2010.

Vinashin har netop sikret sig finansiering fra belgiske Fortis Bank til udvidelse og opgradering af sine skibsværfter.