De nye coronarestriktioner kan koste 35.000 arbejdspladser

Myndighedernes restriktioner, der skal forhindre smitte med coronavirus sætter flere tusinde arbejdspladser i fare. Det viser en ny beregning. Restauranterne er dem, der ser ud til at blive hårdest ramt. Og det kommer på et tidspunkt, hvor branchen i forvejen er i knæ.

Jensens Bøfhus er en af de restaurantkæder, som bliver hårdt ramt af de nye restriktioner. De er blevet 150 færre medarbejdere, og to af deres restauranter må midlertidigt lukke. Linda Kastrup

Det kan blive et hårdt efterår for den danske økonomi. Mundbind, afstandskrav og en tidlig nedlukning i restaurationslivet kl. 22.00 er blevet hverdagskost for de mange restauranter og barer rundt om i landet.

Det kommer som følge af myndighedernes restriktioner, der skal forsøge at holde smitten med coronavirus nede.