De har været arvefjender i årevis. Nu åbner ministre for flere års samarbejde

Samarbejdet hen over midten opstod af nødvendighed og udviklede sig til en succes, konkluderer tre af SVM-regeringens mest profilerede ministre. Og de er slet ikke i mål.

Samtlige meningsmålinger dumper SVM-regeringen. Alligevel ønsker partierne i den at fortsætte, fortæller erhvervsminister Morten Bødskov (S), økonomiminister Stephanie Lose (V) og kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M). Linda Kastrup

Den er blevet kaldt et »misfoster«, en »fiasko« og for længst på vej »ud over afgrunden«.

Var der folketingsvalg i morgen, ville SVM-regeringen formentlig få en kæmpe lussing af vælgerne, der på intet tidspunkt har været begejstrede for den usædvanlige alliance over midten i dansk politik.