De fleste nye kommuner for små til erhvervsservice

Det nye kommunale danmarkskort skuffer. Hovedparten af kommunerne bliver ikke store nok til at udføre erhvervsservice med den rette balance mellem nærhed og specialviden, og det vil gå ud over de mindre virksomheder og iværksættere.

Det vurderer lederen af Center for Småvirksomhedsforskning, CESFO, ved Syddansk Universitet, professor Poul Rind Christensen.

Han frygter, at især de i forvejen svage kommuner og landets yderområder vil blive distanceret yderligere i forhold til den viden, der bliver en vigtig forudsætning for at skabe vækst.

- Erhvervsfremme skal i de kommende år være mere videnfunderet og spille sammen med videninstitutioner. Derfor vil det være meget problematisk, hvis de kommende centre bliver for små og spredte, siger Poul Rind Christensen.

Det regionale erhvervsfremmesystem blev revideret for et år siden med etableringen af 15 erhvervsservicecentre. De overlever i en overgangsordning frem til 2010, men ansvaret for at rådgive små og mellemstore virksomheder, SMV''er, og iværksættere lægges fra 1. januar 2007 i ca. 100 nye kommuner af vidt forskellig størrelse.

- For SMV''erne er det her et dilemma: De ønsker på den ene side nærhed og dialogafstand, mens det på den anden side også vigtigt med specialviden. Hvis centrene spredes for meget, får virksomhederne nærhed men ikke specialviden. Iværksættere skal henvises til specialiseret rådgivning, men det bliver svært for de nye kommunale centre at have det fornødne overblik, så spredt som det hele tegner sig. Det kan svække mindre virksomheders samspil med videninstitutioner, siger Poul Rind Christensen.

Han mener, en kommune må op på 80.000-100.000 indbyggere, før den kan tilbyde erhvervsservice på et niveau, så både SMV''eren, den forskningsbaserede iværksætter og den nye håndværksmester kan betjenes kvalificeret.

Dygtige mennesker

Lederen af Deloittes Videncenter Vækst, statsautoriseret revisor Johnny Bihl, deler bekymringen for, om de mindre kommuner kan klare opgaven.

- Der skal nok være nogle, der magter det, men generelt tror jeg ikke, de kan. De større kommuner får specialister, som konkurrenter til virksomheder i de mindre kommuner kan trække på, og derved får de alt andet lige en bedre start. Det afgørende er at samle dygtige mennesker på et sted og få specialister ud af det inden for en række områder, siger Johnny Bihl.

Iværkcenter Vejle Amt har forsøgt at fremtidssikre erhvervsservicen ved at etablere en netværksbaseret organisation med de seks erhvervskontorer. Den er enstrenget og har samarbejdsaftaler med videninstitutioner.

- Vi er 20 konsulenter i netværket og er ved at opbygge en gatekeeper-funktion, hvor folk holder øje med bestemte områder. Hvis man organiserer sig, som vi har gjort, tror jeg godt, det kan hænge sammen. Hvis vi går tilbage til, at hver kommune har et system, tror jeg ikke, vi får så meget ud af det, siger centerchef Torben Ørskov.

Vækstfora bliver vigtigeAnsvaret for den overordnede erhvervsstrategi i de fem nye regioner lægges om to år i et eller flere regionale vækstfora i hver region. Ifølge Poul Rind Christensen kan de nye vækstfora med repræsentanter for kommuner, erhvervsliv, videninstitutioner og arbejdsmarkedets parter komme til at spille en vigtig rolle i udviklingen, hvis de er indstillet på at tage teten.

- Jeg havde håbet, at den regionale erhvervsservice i de fem regioner var blevet stærkere med en højere grad af regional koordinering af lokale initiativer. Man kan håbe, at det kommer ad frivillighedens vej i de regionale vækstfora. Det er meget vigtigt, at der kun kommer et vækstforum i hver region, idet der ellers er risiko for splittelse om den erhvervsstrategi, der kommer til at gælde, siger Poul Rind Christensen.

Han bruger den nye Region Midtjylland med Århus mod øst og en række større kommuner omkring Herning, Randers og Viborg som eksempel. Her lurer risikoen for, at kommunerne vil bevæge sig i forskellige retninger, hvis der etableres flere vækstfora.

Side 9

Leder side 6