»De, der ikke er villige til at lægge 12 timers dage, skal ikke ansøge hos Alibaba«

På kinesiske sociale medier har Kinas rigeste mand, Jack Ma, blandet sig i diskussionen om, hvorvidt en 72 timers arbejdsuge er forventeligt eller ej.

Arkivfoto: Jack Ma ved World Economic Forum i Davos i januar i år. Han er medstifter af Alibaba og betegnes ifølge Forbes som Kinas rigeste mand.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Arnd Wiegmann/Ritzau Scanpix

Hvornår arbejder man meget – og hvornår arbejder man for meget? Den diskussion har kørt på kinesiske sociale medier. Nu har Jack Ma blandet sig.

Kinas rigeste mand kalder 72-timers arbejdsuger »en gave, der rækker ud over pengemæssige fordele«.

Jack Mas udmelding kommer i forlængelse af en kinesisk diskussion om, hvorvidt det er sundt at arbejde den såkaldte »996 skema«-arbejdsuge. Tallet dækker over, at man arbejder fra klokken ni om morgenen til 21 om aftenen, seks dage om ugen.

»Hvis vi finder ting, vi godt kan lide, er »996« ikke et problem,« skrev den 54-årige Jack Ma søndag på den kinesiske blogtjeneste Weido.

Det skriver erhvervsmediet MarketWatch.

Jack Ma er milliardær og ifølge Forbes Kinas rigeste mand. Han er medstifter af firmaet Alibaba Group Holding.

Jack Ma, co-founder, Alibaba

»Personligt synes jeg, at en »996«-arbejdsuge er en velsignelse. Hvordan vil du opnå succes uden at gøre en ekstra indsats?«


En velsignelse

Søndag skrev et kinesisk medie – dog uden at nævne Jack Ma – at det »ikke kun var arrogant af arbejdspladser at håndhæve »996«-arbejdsskemaerne, men at det også var uretfærdigt og upraktisk«.

Diskussionen kommer, efter at Microsoft-aktivister, der angiveligt arbejder de omtalte 72-timers arbejdsuger, startede en diskussion om, at de lange uger kan resultere i, at de ansatte brænder ud eller får brug for lægehjælp. Men Jack Ma mener altså ikke, at de lange arbejdsuger er et problem.

»Personligt synes jeg, at en »996«-arbejdsuge er en velsignelse. Hvordan vil du opnå succes uden at gøre en ekstra indsats?« skrev Jack Ma videre på Alibabas WeChat-profil.

»De, der ikke er villige til at lægge 12 timers dage, skal ikke ansøge hos Alibaba,« skrev han videre.

Det har vakt flere vrede kommentarer på de kinesiske sociale medier, hvor brugerne spørger, om »Jack Ma nogensinde har tænkt på, at der er ældre derhjemme, der har brug for omsorg«, eller at »børn har brug for selskab?«.

Det er ikke kun kinesiske tech-giganter, der udsætter sine ansatte for de lange arbejdsdage. Elbil-giganten Teslas grundlægger og topchef, Elon Musk, har tidligere udtalt, at »der findes nemmere steder at arbejde, men ingen har nogensinde ændret verden med en 40 timers arbejdsuge«.