I USA har Demokraternes præsidentkandidater travlt. Meget travlt. Både med at indfange nye vælgere og med at bruge flere penge. Et offentligt sundhedssystem. Gratis universiteter. Højere lærerlønninger. Gratis plejehjem. Meget mere offentlig infrastruktur. Bedre vilkår for veteraner og psykisk syge. For ikke at tale om den grønne revolution.
Og de eneste, der skal betale, er de rigeste amerikanere og virksomhederne. Sådan da. Jo større armbevægelser, desto mere fortaber finansieringsmodellen sig i tågen. »Du er nødt til at fortælle, hvad det koster«, er senator Amy Klobachers yndlingsangreb på senator Bernie Sanders, der i denne uge vandt en kneben sejr i primærvalget i New Hampshire. Sanders har den suveræne føring i at ville bruge flest penge og er indtil videre sluppet for at forklare, at en veludbygget velfærdsstat vil kræve en langt højere beskatning af middelklassen. Selv i USA er der ikke nok rige til at betale gildet.
