De ældre beskyldes for at stjæle fra de unge – »Det er svært for mig at finde noget, der kan kaldes tyveri«

Debatten om generationstyveriet får nyt liv. En analyse fra den liberale tænketank CEPOS viser, at cirka 70 procent af de såkaldte baby-boomeres børn har en højere indkomst, end deres forældre havde i deres ungdom. Mangeårig professor i økonomi ser heller ikke noget tyveri.

Debatten om et såkaldt generationstyveri har været aktuel gennem de seneste måneder. Stigende boligpriser har gjort det svært for unge mennesker at komme ind på boligmarkedet og på den måde opbygge en formue, der kan realisere drømmen om for eksempel drømmebåden. En ny analyse afviser dog et generationstyveri, da unge mennesker i dag har udsigt til en væsentligt højere indkomst, end deres forældre havde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Yann Coatsaliou/AFP/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Med en ny analyse puster den liberale tænketank CEPOS gang i debatten om generationstyveri.

Debatten har bredt sig, efter at flere prominente navne fra det danske erhvervsliv, herunder PFA-topchef Allan Polack og erhvervsmanden Tue Mantoni, har blandet sig.

Debatten har handlet om uligheden mellem den ældre generation, de såkaldte babyboomers,  og de såkaldte millennials. Stigende aktie-og boligpriser har gjort de ældre generationers formuer større, mens det er blevet vanskeligere for de yngre generationer at etablere sig på blandt andet boligmarkedet og på den måde opbygge en formue, har det lydt fra flere markante erhvervsfolk.

Babyboomerne er defineret som den generation, der er født i årene 1946 til 1964, mens millennials er den generation, der er født mellem 1980 og 1996. Navnet »babyboomer« kommer af det boom i antallet af fødsler, som hjemkomsten af de amerikanske soldater fra Anden Verdenskrig medførte.

Nu kaster CEPOS spørgsmålet om indkomst ind i debatten. Debatten om generationstyveri har indtil nu især handlet om, at de ældres formue er stukket af fra de yngre generationers. Billedet af generationstyveriet ændrer sig markant, når man i stedet for formue ser på udviklingen i indkomster, påpeger CEPOS.

CEPOS har gennem Danmarks Statistiks personregister analyseret den gennemsnitlige disponible indkomst på tværs af generationer. Analysen viser, at 70 procent af babyboomernes børn har en højere indkomst, end deres forældre havde som 30-årige.

Ligeledes havde babyboomernes børn, de såkaldte millennials, ifølge analysen en indkomst, som i 2019 i gennemsnit var 40 procent højere end forældrenes.

Cheføkonom i CEPOS Mads Lundby Hansen mener derfor ikke, at der er tale om et generationstyveri.

»Hvis de unge får en markant højere indkomst, end de ældre generationer gjorde, så taler alt for, at de også får en større formue på sigt,« siger han.

Tilføjelse til debatten

Analysen er en tilføjelse til debatten om et muligt generationstyveri af den unge generation, som nogle af de største profiler i dansk økonomi- og erhvervsliv har blandet sig i.

I maj var topchef i Danmarks største kommercielle pensionsselskab PFA Allan Polack ude i et stort interview i Berlingske og bedyre, at »det store generationstyveri havde det bedre end nogensinde«. Han argumenterede for, at det, der sker, er, at der skabes en generationsulighed mellem de unge og de ældre, fordi den ældre generation har oplevet store værdistigninger på deres aktiver i form af fast ejendom og opsparinger – og fordi de unge typisk ikke ejer aktiver.

Tue Mantoni, formanden for Vækstfonden og investor i flere danske virksomheder, har ligeledes skrevet en kommentar i Berlingske, hvor han argumenterer for, at de yngre generationer bliver kørt agterud.

»I dag er sandsynligheden for, at børn bliver bedre stillet socialt og økonomisk end deres forældre, kun fifty-fifty,« skrev han.

Indtil videre har meget af debatten fokuseret på formue og aktiver – altså ejendomme, aktier og obligationer. Her ligger den ældre generation generelt foran de yngre.

CEPOS-analysen fokuserer i stedet på indkomst og argumenterer for, at der på dette parameter ikke er tale om et generationstyveri.

Tue Mantoni fremhæver tal fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, som viser, at babyboomerne ejede 21 procent af det amerikanske samfunds samlede formue i 1990erne, da de var på samme alder, som deres børn er nu. Til sammenligning ejer de nuværende millennials kun fire-fem procent af den samlede amerikanske formue. Det har ikke været muligt at foretage en fyldestgørende sammenligning med danske tal, da Danmarks Statistiks tal over formuer kun går tilbage til 2014.

Men CEPOS´ Mads Lundby Hansen mener, at fortalerne for generationstyveriet har overset et aldersaspekt i deres opridsning af problemet. Han fremhæver, at der med en højere indkomst sandsynligvis vil ske en større akkumulering af formuer.

»Det giver ikke mening at sammenligne formuen for 60-årige og 30-årige. Formue er jo noget, der opbygges gennem et liv. Når man er ung, har man ingen formue. Men når man så etablerer sig på boligmarkedet, så får man et realkreditlån, og efter 30 år har man typisk betalt det af og opbygget en boligformue. Og når man kommer ind på arbejdsmarkedet, så betaler man hver måned et pensionsbidrag på for eksempel 15 procent af lønnen og dermed opbygges en pensionsformue. Og fordi der er udsigt til, at de unge får en større indkomst end deres forældre, har de mere at spare op af og vil derfor få en større formue,« siger han.

Boligmarkedet er en udfordring

Særligt boligmarkedet og de hastigt stigende boligpriser har været centrale i debatten. De stigende boligpriser gør nemlig boligejerne, typisk de ældre generationer, rigere – mens det bliver markant sværere for de unge generationer at komme ind på boligmarkedet.

Det problem genkender de hos Danske Studerendes Fællesråd, hvor formand Mike Gudbergsen også tidligere har blandet sig i debatten om et generationstyveri. Han mener, at begrebet generationstyveri er sat en smule på spidsen, men at de unge bliver dårligere og dårligere økonomisk stillet.

»Økonomisk ser vi, at unge – og særligt studerende – bliver dårligere og dårligere stillet. Vi oplever, at vores indtægter ikke udvikler sig i samme omfang som samfundet omkring os. Eksempelvis er SUen blev reguleret afdæmpet siden 2013. Det betyder, at SUen er konstant. Samtidig oplever vi på udgiftssiden, at de store faste udgifter stiger rigtigt meget, så alt i alt bliver studerende fattigere år for år« siger han.

På udgiftssiden fremhæver Mike Gudbergsen specifikt boligudgifterne. Her oplever de unge, at priserne stiger markant, specielt i de boligtyper, de unge og studerende efterspørger.

»Vi har jo set, at priserne på de små boliger i de store studiebyer er støt stigende – drevet eksempelvis af private ejendomsselskaber som Blackstone (nu Kereby, red.), der opkøber ældre lejligheder, som var til at betale med en SU, renoverer dem og så hæver huslejen til et niveau, man ikke kan betale som ungt menneske,« siger han.

»Og det er ligesom den virkelighed, vi ser – vores indtægter stiger ikke, samtidig med at vores bundne udgifter stiger rigtigt meget. Og måske er det sat lidt på spidsen, men det er her, vi ser et generationstyveri, eller at vi i hvert fald bliver udfordret i økonomisk forstand,« siger Mike Gudbergsen.

Gudbergsen anerkender, at hvis man kigger »firkantet på tallene«, så skal de unge mennesker nok få etableret sig på boligmarkedet. Men for ham handler det om at tage en debat om, hvordan man kunne give de unge mennesker og studerende bedre muligheder for at få sig etableret.

Mads Lundby Hansen medgiver, at boligpriserne i de store studiebyer er høje, og at det kan være svært at etablere sig på ejerboligmarkedet umiddelbart efter, at man er færdig som studerende. Han mener dog ikke, at det kalder på større strukturelle ændringer.

»De unge har fantastiske uddannelsesmuligheder, de kommer ud til et buldrende jobmarked, og de får nogle lønninger, der er langt højere end dem, babyboomerne opererede med i samme aldersgruppe. Efter alt at dømme får de langt større indkomst og formue gennem livet. I øjeblikket er det relativt dyrt at købe en bolig tæt på Rådhuspladsen i København, men så er pointen, at hvis man absolut gerne vil have en ejerbolig efter endt uddannelse, og man ikke kan betale priserne på det fashionable Østerbro eller Vesterbro, så kunne man starte i Rødovre, Greve eller Herlev,« siger han og tilføjer:

»Det er lidt en københavnerdiskussion, vi har.«

Professor ser ikke noget tyveri

Mangeårig professor i økonomi ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen synes, at debatten om et generationstyveri er en smule diffus, da begrebet »generationstyveri« i sig selv ikke er særligt præcist defineret. Han medgiver dog, at den nuværende situation på boligmarkedet er ugunstig for de unge og gunstig for de ældre, der ejer deres bolig.

»Der er ingen tvivl om, at der sker en stor generationsomfordeling. Isoleret set er udviklingen på ejerboligmarkedet til stor ugunst for den nuværende unge generation – det kan der slet ikke herske tvivl om. Eller at den er til stor gevinst for dem med store ejerboliger. Men på længere sigt er jeg slet ikke så bekymret, for de unge mennesker skal nok nå at indhente de ældres indkomstniveau, så på den måde er det ikke sikkert, at det er så galt,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

Derfor er det også svært for ham at genkende, at der skulle være tale om et generationstyveri.

»Det er svært for mig at finde noget, der kan kaldes tyveri i den her sammenhæng, fordi jeg har svært ved at finde en skyldig, vi kan anklage. Det er en helt masse store ting i økonomien, som giver omfordelinger – finanskrisen for eksempel,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

Bo Sandemann Rasmussen fortæller, at de unge mennesker, der for eksempel købte bolig efter finanskrisen, har oplevet pæne prisstigninger på deres boliger.

»Dengang priserne faldt efter finanskrisen, var det nemt at komme ind på boligmarkedet. Og de, der trådte ind der og har fået prisstigninger på deres bolig, er jo blevet begunstiget. Og der er måske bare ti års forskel mellem dem og dem, der er unge nu,« siger Bo  Sandemann Rasmussen.

»Sådan nogle udsving vil altid ramme nogen og begunstige nogle andre,« siger han.