Danskernes spareiver svækker økonomien

Nedturen i dansk økonomi bliver større og mere voldsom i år. Det skyldes, at danskerne bruger færre penge, og eksporten er under hårdt pres. Men fra næste år begynder det at gå fremad igen.

Foto: Keld Navntoft. »Finanspolitikken lempes med 55 milliarder kroner til næste år. Det er to procent af bruttonationalproduktet og svarer til mere end andre landes lempelser – selv USAs,« siger Claus Hjort Frederiksen.
Læs mere
Fold sammen
Dansk økonomi kommer endnu dårligere ud af 2009 end tidligere vurderet. Årsagen er især, at danskernes lyst til at bruge penge daler kraftigt, mens trangen til at spare op og afvikle gæld omvendt er hastigt stigende og nu er historisk høj.

Det fastslår finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) i den analyse af dansk økonomi, som regeringen udsendte i går sammen med det nye udspil til en ny finanslov for 2010.

I år ventes danskerne således at gemme hele 12,5 kroner væk i sparegrise, på bankbøger eller pensionsopsparing, hver gang de får 100 kroner udbetalt. Det er markant mere end sidste år, hvor kun 6,25 kroner af hver udbetalt 100-lap blev sparet op til fremtiden.

Ses der helt væk fra pen­sionsindbetalinger, er danskerne på få år nærmest vendt 180 grader rundt på en tallerken, så de nu kun bruger 95 kr., hver gang de får 100 kr. i hånden. Det skal ses i forhold til, at de stiftede gæld med arme og ben, og brugte 108 kr., hver ganske de fik 100 kr. i de gode år, hvor der var mangel på arbejdskraft, optimisme, stigende boligpriser og jubel på aktiemarkedet.

Stort dyk i privatforbrug
Samlet venter regeringen derfor, at det private forbrug i år falder med 3,7 procent, hvilket er det største dyk i nyere tid.

Eftersom eksporten af danske vare- og serviceydelser også er under et massivt pres og ventes at falde med mere end syv procent, så vil velstanden herhjemme falde med tre pct. i år.

Det er en del mere, end regeringen tidligere har vurderet, men dog fortsat mindre end de fire procent, som OECD skønner er prisen for den aktuelle krise. Et fald i den størrelse svarer til, at danskerne vinker farvel til velstand for næsten 12.000 kr. per indbygger.

Den store spareiver er bemærkelsesværdig, eftersom stort set alle, der ikke rammes af ledighed, har udsigt til at få en solid fremgang i deres disponible indkomster. Det skyldes, at lønnen stiger pænt mere end priserne, at skatten sænkes, at SP-penge er sluppet løs, og at renten er historisk lav.

Også pensionister og andre, der modtager penge fra staten, har udsigt til at få en historisk stor opregulering af deres pensioner. Den såkaldte satsregulering, som alle pensioner hæves med, kommer til næste år op på 3,7 pct. Det er det højeste nogensinde, fremhæver Finansministeriet.

75.000 job reddes
Når forbruget alligevel er underdrejet, skyldes det især faldende boligpriser, frygten for at blive arbejdsløs og den generelle misstemning, som har bredt sig. Regeringen venter, at boligpriserne i år falder med 14 procent. Det er langt mere end man tidligere har skønnet, men en pæn bid af dette fald er allerede sket i år. Hvis de allerede nu gennemførte udbetalinger fra Særlig Pensionsopsparing (SP) regnes med, så vil danskerne i år få en fremgang i deres disponible indkomster på hele 6,5 procent og yderligere én til næste år, vurderer regeringen.

Det vil så også puste lidt i liv i forbruget til næste år, men det kan ikke hindre ledigheden i at stige til op over 150.000 i løbet af 2010.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) siger, at regeringen samlet set med sin økonomiske politik undgår, at 45.000 job forsvinder, så ledigheden var steget til over 200.000. Lægges den lave rente til, holder regeringen hånden under 75.000 job.

»Finanspolitikken lempes med 55 milliarder kroner til næste år. Det er to procent af bruttonationalproduktet (BNP) og svarer til mere end andre landes lempelser – selv USAs,« siger Claus Hjort Frederiksen.