Danskernes rigdom er stærkt undervurderet

Danmarks Statistik har for nylig justeret overskuddet på den danske betalingsbalance betydeligt op. Det øger vores velstand, fordi importen har været mindre og eksporten større end først antaget. Samtidig er vores formueindtægter fra udlandet også steget mere end tidligere troet.

»Det er det største plus nærmest nogensinde herhjemme, hvis der lige ses bort fra nogle helt ekstreme år under Første og Anden Verdenskrig,« siger Frederik I. Pedersen.
Læs mere
Fold sammen

Den økonomiske vækst og samlede velstand målt på bruttonationalproduktet (BNP) har udviklet sig langt bedre de senere år, end hidtil antaget. Der er faktisk tale om en betydelig undervurdering af så meget som 0,5 procentpoint på den økonomiske vækst alene sidste år, mens velstanden formentlig er undervurderet med mindst 20 milliarder kroner eller tæt ved 3.700 kroner per indbygger. Men også før det og i 2013 og 2012, er der blevet skabt lidt større værdier end tidligere antaget herhjemme.

Det er revisioner af overskuddet på betalingsbalancens løbende poster hos Danmarks Statistik, der afslører dette.

Alene sidste år var overskuddet på betalingsbalancen således hele 28 milliarder kroner større end først antaget, viser nye optællinger fra Danmarks Statistik. Danmark havde altså et overskud sidste år på 150 milliarder kroner på betalingsbalancens løbende poster, og ikke 122 milliarder kroner som først blev oplyst.

»Så store revisioner påvirker vores velstand. Eksporten og importen påvirker BNP direkte. Men der er også sket store revisioner af vores løn- og formueindkomst fra udlandet, som påvirker opgørelsen af bruttonationalindkomsten (BNI),« siger chefkonsulent Frederik I. Pedersen fra AE-rådet.

Opjustering i sigte

Cheføkonom Klaus Rasmussen fra DI er enig. Han siger, at den økonomiske vækst for 2014 med stor sandsynlighed bliver justeret pænt op senere på måneden, når der kommer tal for dette, fordi eksporten har været større og importen lavere end tidligere vurderet.

»Der kan godt blive tale om en stigning i væksten på 0,5 procentpoint, så vi har haft en vækst i nærheden af to procent. Det er ganske pænt og forklarer også, hvorfor beskæftigelsen herhjemme er steget så meget, som vi har set. I en periode er beskæftigelsen jo nærmest steget mere end økonomien, hvilket ikke giver god mening. Det betyder så også, at produktiviteten ikke har udviklet sig så ringe, som vi før har troet,« siger Klaus Rasmussen.

Det danske overskud på betalingsbalancens løbende poster på hele 150 milliarder kroner svarer til 7,7 procent af BNP.

»Det er det største plus nærmest nogensinde herhjemme, hvis der lige ses bort fra nogle helt ekstreme år under Første og Anden Verdenskrig,« siger Frederik I. Pedersen.

Historisk overskud

Klaus Rasmussen er enig og taler om »det største danske overskud i fredstid.«

Det betyder også, at Danmark er et af de lande i verden, der har det største overskud. Blandt de 34 rige OECD-lande er det alene Norge og Holland, som nu kan prale af større overskud end Danmark. Selv Tyskland, som går for at være et af verdens førende eksportlande, har Danmark overhalet på dette vigtige område.

Men de større end ventede overskud på betalingsbalancen betyder også, at vores formue og formueindtægter fra udlandet har været større end først antaget. Det trækker bruttonationalindkomsten (BNI) pænt i vejret. Dette BNI medregner ud over den rent danske produktion også formueindkomst fra udlandet, lønninger som danskere tjener hjem i andre lande, overskud fra udenlandske investeringer og andre pengetransaktioner ind og ud af landet.

I mange år, da Danmark havde stor udlandsgæld – og før danske virksomheder for alvor begyndte at investere stort i Kina, Brasilien, Polen og andre lande – var dette BNI en del mindre end BNP. Men det er ændret, så BNI nu er pænt større end BNP, og i 2014 kan der blive tale om en oprevision af BNI på så meget som 35 milliarder kroner, vurderer Frederik I. Pedersen.

Mere på vej

Også til næste år vil der komme store revisioner af betalingsbalancen, efter hvad Danmarks Statistik har annonceret, og det åbner for, at der også i år kan blive tale om en højere vækst herhjemme end tidligere vurderet.

Endnu er der ikke tal for, hvor meget af opjusteringen på betalingsbalancens løbende poster, der skyldes ændrede priser eller mængder. Men er der tale om uændrede priser i udenrigshandlen svarer justeringerne til, at den økonomiske vækst skal løftes med 0,1 procent point i 2012, 0,25 procent point i 2013 og omkring 0,4 procent sidste år.