Danskernes »oversete skat« skaber strid på Christiansborg. Minister afviser mere åbenhed

Både Venstre, Moderaterne, De Konservative og De Radikale støtter kravet om, at skatten på danskernes pensionsafkast skal med på årsopgørelsen. Fra skatteministeren lyder en anden melding.

Det vil »medføre flere byrder for pensionsudbyderne«, hvis PAL-skatten skal med på årsopgørelsen, lyder argumentet fra skatteminister Rasmus Stoklund (S), der ikke er åben for ideen. Brancheorganisationen F&P mener, at der burde kunne findes en løsning. Nicoline Kjems-Krognos

Danskerne skal have klar besked om, hvad de betaler i skat på deres pensionsafkast. Den såkaldte PAL-skat.

Derfor skal skatten fremover være en del af danskernes årsopgørelse. Det er den ikke på nuværende tidspunkt.