Danskernes formuer rasler ned

Økonomisk nedtur og tab af penge er daglig læsning i landets aviser. Men ses der på danskernes formuer i et lidt længere perspektiv, er de fortsat ganske store, viser ny analyse.

Læs mere
Fold sammen
Danskerne har kæmpe gæld og er tæt på at skylde flere penge væk til bank og realkredit end noget andet folkeslag på kloden. Sådan lyder det ofte, og det er også ganske sandt, at mange danskere har stor gæld i både bil og bolig.

Men de fleste har ud over gæld også en kæmpe privat formue i form af friværdi, pensionsopsparing og fri opsparing i blandt andet aktier og obligationer, som hos langt de fleste overstiger gælden med flere længder.

Så nettobeløbet, hvor al gæld er trukket fra alle former for opsparing på pensioner, i banker, boliger eller på anden vis, er fortsat ganske stort, også selv om både boligpriser og aktiekurser er faldet betydeligt det sidste års tid.

Det viser en analyse, som storbanken Nordea har udarbejdet på baggrund af tal fra Danmarks Nationalbank.

De samlede private formuer er, siden de toppede i efteråret 2007, faldet med næsten 800 milliarder kroner. Det er et ufatteligt beløb og svarer til et dyk på hele 20 procent og til et tab på næsten 150.000 kroner per indbygger eller mere end en halv million kroner for en typisk familie.

Men ses formuerne i et længere perspektiv, er de fortsat store og nærmest imponerende. Ved udgangen af 2008 havde danskerne således en formue på tæt ved 3.500 milliarder kroner. Det er 75 procent mere end for ti år siden, hvor formuerne var nede på 2.000 milliarder kroner.

»Så der er ikke tegn på, at de danske familier set under ét er ude i en overdreven gældsætning,« siger seniorstrateg hos Nordea, Henrik Drusebjerg.

Tvivlsomme friværdier
Men hertil siger Rune Sørensen, der er direktør for firmaet Økonomiråd, at en meget betydelig del af danskernes formue udgøres af friværdier i boliger, som efterhånden er ret tvivlsomme.

»For det er meget svært at sælge boliger lige nu. Mange kan let komme til at vente et år eller mere, hvis de skal sælge en bolig, så hvad denne friværdi efterhånden er værd, kan godt diskuteres,« siger Rune Sørensen.

Han tilføjer, at det på boligmarkedet er som på aktiemarkedet; Hvis alle vil sælge på samme tid, så braser det hele sammen.

»Så boligformuerne skal tages med et gran salt. Danskerne har også belånt deres boliger meget kraftigt de senere år, og eftersom mange har afdragsfrie lån, sparer de slet ikke noget op i dem. Det er også sandsynligt, at boligpriserne falder yder­ligere fremover, så der bliver virkelig tæret på fedtet hos danskerne i disse år. Mange er mere udsatte end før, fordi deres formuer er ved at forsvinde, og gælden er meget stor de fleste steder,« siger Rune Sørensen.

Aktier er faldet mest
Men Henrik Drusebjerg peger på, at en gennemsnitlig dansk og europæisk familie har sparet mellem ti og 12 procent af deres personlige indkomst op siden 1998.

»I samme periode hvor en amerikansk familie stort set intet har sparet op, hvorfor de i dag er langt mere gældsatte,« siger Henrik Drusebjerg.

Den vigtigste grund til det store fald i nettoformuen siden 2007 er, at værdien af danskernes opsparing i især aktier og obligationer er faldet med 348 milliarder kroner, mens boligformuen er faldet med 247 milliarder kroner. Samtidig er gælden steget med 196 milliarder kroner, fordi flere har optaget lån i deres bolig de senere år.

Men set over de sidste ti år er formuen især steget, fordi både boligpriser, aktier, obligationer og anden opsparing er større end dengang.

At danskerne som helhed har store private formuer betyder ikke, at alle har det godt. Mange – især unge familier – kan godt være udsatte, hvis de er kommet ind på boligmarkedet, lige før priserne toppede. Andre kan under de senere års optur i dansk økonomi have optaget og forbrugt så store lån, at de i dag ville stå tilbage med gæld og store tab, hvis de blev tvunget til at sælge alt, hvad de ejer og har.

Men selv familier eller personer, der er teknisk insolvente, behøver ikke nødvendigvis være i fare for at ryge på tvangsauktion. Den fare vil først opstå, hvis de mister deres arbejde, skal skilles eller der sker andet, som svækker deres evne til at betale renter og afdrag på deres lån.

»Men samlet har danskerne en nogenlunde sund privatøkonomi, hvor de trods det seneste chok har bygget store formuer op gennem investeringer i aktiver og deres boliger over en længere årrække. Det betyder, at de i dag står godt rustede til at stå imod den nedtur, der har været,« siger Henrik Drusebjerg.