Danskerne vil beregne ny skat

Læs mere
Fold sammen
Regeringens kommende skattelettelser går tilsyneladende rent ind hos danskerne. Skatteministeriets hjemmeside, hvor man kan

beregne ens egne skattelettelser, bliver nærmest bestormet. I de første døgn efter offentliggørelsen af

pakken var der 40.000 besøgende på ministeriets hjemmeside. Det er cirka ti gange så mange som normalt. Onsdag

formiddag nåede besøgstallet op på 15.000. Som beskrevet i gårsdagens udgave af ErhvervsBladet betyder regeringens

forårspakke, at omkring 750.000 danskere i år får lempet deres marginalskat fra 49,2 pct. til 42,9 pct. Det sker

ved at hæve grænsen for, hvornår mellemskatten sætter ind ganske betragteligt. Ligeledes bliver indbetalinger

til Den Særlige Pensionsordning, SP, suspenderet i to år. Som en ekstra service har Skatteministeriet derfor lavet et

beregningsmodul, hvor danskerne kan beregne deres nye skat. Det kræver blot, at man ved, hvor meget man kommer til at tjene

i år.



Hvis forårspakken bliver vedtaget til tiden kommer skattelettelserne til at træde i kraft, så de

kan ses på lønsedlen for juni måned. Det vil sige, at der ved beregning af trækprocent og skattekortfradrag

tages hensyn til, at der i årets første måneder er betalt "for meget".



Til de selvstændige

vil der blive udsendt nye B-skatterater.