Danskerne vil altid blive ramt af en ny krise – »Boligmarkedet kan være et af de steder, kimen kan blive lagt«

Det danske boligmarked og den danske økonomi følger hinanden i tykt og tyndt med op- og nedture. Derfor kan et eventuelt indgreb på boligmarkedet være afgørende for, hvordan vi kommer ud af coronakrisen.

Det danske boligmarked, som i øjeblikket er brandvarmt, betyder mere og mere for, hvordan det går med hele den danske økonomi.

Det danske boligmarked og den danske økonomi er ganske enkelt et par gode venner, der holder sammen i tykt og tyndt. Men nogle gange bliver venskabet sat på en alvorlig prøve, når en nedtur på boligmarkedet trækker hele økonomien med i faldet.